Onani-skandale: Taget på fersk gerning af naboerne

Den 22-årige algierer blev efterfølgende arresteret af politiet

Fodboldspilleren Farid El Melali er kommet i problemer, efter han onanerede lidt for meget. Foto: Aude Alcover/Getty Images
Fodboldspilleren Farid El Melali er kommet i problemer, efter han onanerede lidt for meget. Foto: Aude Alcover/Getty Images

Farid El Melali, der til daglig har slår sine folder i den franske klub SCO Angers, vil nok fremover tænke sig ekstra grundigt om, inden han stikker hænderne ned i bukserne og rører ved sit lem.

Den 22-årige algierer blev nemlig taget på fersk gerning forleden, da han ikke kunne holde synet væk fra en nabo, som han mildest talt havde et godt øje til. Det skriver franske Le Parisien.

Angiveligt onanerede Farid El Melali i gårdspladsen til sit hjem, der ligger i centrum af den franske by Angers. Den uheldige episode fandt sted tirsdag, hvor Angers-spilleren pludselig fik sig et chok.

For midt i sin onaneren blev Farid El Malali optaget af nogle af de andre naboer, som kunne se, at den 22-årige algierer holdt ekstra øje med deres fælles nabo.

Derfor ringede de straks til politiet, og herefter blev Farid El Melali arresteret.

Indrømmer at have onaneret
Farid El Melali blev desuden afhørt af politiet, og i forbindelse med afhøringen indrømmede han, at han havde onaneret. Herefter kunne den 22-årige spiller vende tilbage til sit hjem.

Han forsvarede sig dog med, at han ikke troede, at naboerne kunne se ham, mens han onanerede. Nu kan han så i stedet se frem til en bøde.

Havde lige forlænget
Om det var en alternativ fejring af sin forlængelse med Angers skal det lade være usagt. I hvert fald kunne Farid El Melali i starten af ugen glæde sig over, at han havde forlænget samarbejdet med sin franske klub, så aftalen løber frem til 2023.

Han har spillet i den franske Ligue 1-klub siden sommeren 2018, hvor han skiftede til fra Paradou AC, der til daglig spiller i den bedste række i Algeriet, hvor Farid El Melali oprindeligt stammer fra.

Farid El Melali har desuden to landskampe for Algeriets landshold på sit CV, mens han også kan glæde sig over at have spillet flere kampe for de algierske ungdomslandshold.

Se også: Afsløret: Vildt party med pornostjerne