Paris venter på Messi

Fans venter i denne stund på et glimt af Lionel Messi i Paris

Lionel Messi er ventet i Paris, hvor han forventes præsenteret en af de nærmeste dage. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Lionel Messi er ventet i Paris, hvor han forventes præsenteret en af de nærmeste dage. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Fodboldklubben Paris Saint-Germain kan meget vel snart blive en superstjerne rigere.

Klubben kan allerede prale af offensivstjerner som Neymar og Kylian Mbappé, men meget peger i retning af, at den seksdobbelte Ballon d’Or vinder Lionel Messi også skal skrives på holdkortet.

Og de vedvarende rygter er noget, som har fået pariserne til at bevæge sig mod fodboldstadionet Parc des Princes.

Og i en video på Twitter, som er filmet søndag, kunne man se en stor gruppe fans råbe efter deres kommende stjernespiller udenfor lufthavnen.

Mandag eller tirsdag?
Det er dog stadig uvist, hvornår Messi eventuelt skulle lande i Paris. Rygterne går på, at Messi allerede er ankommet til Paris, det skriver det franske medie L’Équipe via den italienske journalist Nicolò Schira, som fortæller, at argentineren i øjeblikket gennemgår et lægetjek.

Ifølge et andet medie, Le Parisien, er Messis ankomst ikke planlagt til mandag. Det er informationer, mediet har fået fra fransk politi, som er ansvarlige for sikkerheden omkring den mulige ankomst.

Den 34-årige Lionel Messi har spillet hele sin karriere i FC Barcelona. På sit afskedspressemøde fortalte han selv, at PSG var 'en mulighed'.

PSG-supportere venter på Lionel Messi udenfor Parc des Princes. Foto: Zakaria Abdelkafi/AFP/Ritzau Scanpix
PSG-supportere venter på Lionel Messi udenfor Parc des Princes. Foto: Zakaria Abdelkafi/AFP/Ritzau Scanpix
 

Paris venter på Messi