SE LIGE, HVORDAN SELV TENNIS-SPILLERE GØR GRIN MED NEYMAR I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN
Nu indrømmer Neymar VM-skuespil: 'Ja, jeg overdriver'
- En gang imellem overdriver jeg. Men sandheden er, at jeg lider på banen. Det tog lang tid at acceptere kritikken. Jeg har brugt lang tid på at se mig selv i spillet og lover at blive en ny mand.
Neymar fik hård kritik under VM-slutrunden, fordi han efter manges mening spillede lidt for meget skuespil og smed sig teatralsk ved den mindste berøring, og derfor var hans undskyldning længe ventet.
Men undskyldningen faldt i en reklamefilm for Gillette, og nu viser det sig, at Neymar faktisk har modtaget et millionbeløb for at sige lige netop disse ord.
Brasilianske O Globo melder, at Neymar har fået 225.000 euro - svarende til 1,7 millioner kroner for at komme med beklagelsen.
Desuden lyder det, at ordene, som Neymar kommer med, de er skrevet af et marketingfirma, der samarbejder med Gillette, så det er altså ikke ord, som Neymar selv har haft lyst til at komme frem med.
Se Neymar-reklamevideoen her:
Og Neymars video har ikke været god for ham, lyder det fra flere.
- For firmaet er der gevinst ved reklamen, for det viser, at de står bag ham selv i svære tider. For Neymar er kampagnen skidt, fordi han endnu ikke har talt offentligt om, hvad der skete ved VM, siger ekspert i strategisk marketing Marcelo Boschi til avisen.
Artiklen fortsætter under billederne
Også hos avisen Sport Witness er der kritik. Her slår kronikøren Lucas Sposito sig løs.
- Videoen er patetisk. Den bliver bare dårligere og dårligere for hver gang, man ser den, skriver han.
- Det her er tredje gang, at Neymar pinliggør sig selv denne sommer. Første gang var, da han bøjede sig i midtercirklen og græd, som var han den mest lidende i hele verden, siden troede han, at han kunne snyde nogen med sit skuespil, og nu tror han, at han kan lyde troværdig, men viser igen bare, hvilken dårlig skuespiller han er, lyder det fra kronikøren.
- Det lyder næsten lidt som Pelé. Det er ærgerligt, for vi ønskede, at Neymar, der er vokset op i samme klub, opnåede et tilsvarende sportsligt niveau, men i stedet ser vi, at han har fået samme evne til at tjene penge hver eneste gang, han har chancen, skriver Sposito.
Neymar har tirsdag haft første træningsdag i Paris SG efter sommerferien, og meget tyder på, at verdens dyreste fodboldspiller bliver i klubben, selvom Real Madrid har været meldt massivt ude efter ham på det seneste.
Skal afløse Ronaldo - Nu forhandler Real Madrid med Neymars far
Tv-klippet du bare skal se: Tennis-stjerne gør som Neymar
Smadrede Neymar til VM: Nu hemmeligt gift med verdensstjerne