PSG appellerer Zlatans karantæne - kaldte Frankrig 'lorteland'

Paris Saint-Germain appellerer Zlatan Ibrahimovic' karantæne på fire dage til den franske olympiske komité

Her overfuser Zlatan dommeren og kalder Frankrig et 'lorteland'. (Video:AP/SNTV)

Den franske storklub Paris Saint-Germain vil ikke acceptere, at den svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic skal afsone fire karantænedage i den franske liga.

Klubben har valgt at appellere dommen til den franske olympiske komité (CNOSF), der er den højeste sportslige instans i Frankrig, skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag aften.

Fransk fodbold - 10. apr. 2015 - kl. 06:52 'Lortelandet' straffer Zlatan: Får dom for at fornærme Frankrig

Det er fem dage siden, at det franske fodboldforbund (LFP) besluttede at tildele svenskeren karantæne for at have brugt et fornærmende sprog.

Efter en kamp mod Bordeaux i marts overfusede han en dommer og kaldte også Frankrig et 'lorteland'.

- I 15 år har jeg aldrig haft sådan en dommer. I dette lorteland - dette land fortjener ikke PSG. Vi er for gode til dette land, sagde han på direkte tv.

Forbundet har dog ikke straffet ham for kommentaren om Frankrig som et "lorteland", da det ligger uden for forbundets område.

Zlatan har sidenhen undskyldt for vredesudbruddet. Se undskyldningen herunder:

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere