PSG-bus også overfaldet - Zlatans vindue smadret

Kort før ankomsten til Marseilles Stade Vélodrome blev Paris Saint-Germain-bussen bombarderet med golfbolde, der smadrede flere ruder

PSG-stjernerne kunne tage den alvorlige mine på, da golfbolde smadrede ruderne i deres spillerbus kort inden søndagens kamp mod Marseille. (Foto: /Matt Dunham)
PSG-stjernerne kunne tage den alvorlige mine på, da golfbolde smadrede ruderne i deres spillerbus kort inden søndagens kamp mod Marseille. (Foto: /Matt Dunham)

Det er ikke kun i Tyrkiet, at der her i påske-dagene sker overfald af spillerbusserne.

For også Paris Saint-Germain-bussen blev søndag aften overfaldet af fans fra Marseille - om end ikke nær så slemt, som det var tilfældet for Fenerbahce-bussen, der blev ramt af skud.

Den sønderskudte forrude på bussen. (Foto: Scanpix) Intl. fodbold - 4. apr. 2015 - kl. 22:25 Fenerbahce-bus overdænget med skud - chauffør i livsfare

Ifølge fransk Canal+ var det golfbolde, der blev tyret mod bussen og især mod PSG-stjernen Zlatan Ibrahimovic.

Flere vinduer blev ramt, og et enkelt smadret - helt tæt på Ibrahimovic.

Overfaldet skete i minutterne inden, at PSG-spillerne ankom til Stade Vélodrome i Marseille. Det skete blot 800 meter fra stadion, hvor Marseille-tilhængere som sædvanligt havde taget opstilling ved Prado-rundkørslen.

Du kan se tilhængerne give den gas herunder, ligesom du kan se de lokale helte fra Marseille ankomme i deres bus.

Ingen PSG-spillere led ifølge lokale pressekilder overlast, men flere - heriblandt klubejer Nasser Al-Khelaïfi - var rystede over episoden, der altså faldt under et døgn efter det voldelige attentat mod Fenerbahce-bussen.

Se også: Olsen efter Fenerbahce-attentat: - Vanvid!

På selve Stade Vélodrome var der dog langt mere orden.

Se blot denne sej tifo, Marseille-fansene fyrer af:

Kampen endte i øvrigt med en 3-2 sejr til PSG.

Se også: PSG tager førstepladsen efter sejr i dramatisk topkamp

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere