PSG i pokalfinalen efter sejr over Kjær og Lille

Lille kunne ikke udnytte hjemmebanefordelen mod Paris Saint-Germain i den franske liga cups semifinale

Simon Kjær og Lille måtte se PSG tage finalepladsen. (Foto: AP)
Simon Kjær og Lille måtte se PSG tage finalepladsen. (Foto: AP)

Paris Saint-Germain er klar til den franske liga cup-finale efter en 1-0 sejr over Simon Kjær og OSC Lille.

Danskeren spillede hele kampen for Lille, der var på hjemmebane, men lige lidt hjalp det.

Det var på forhånd ventet, at Simon Kjær ville få noget at se det til over for PSG's stærke angriberduo med Zlatan Ibrahimovic og Edinson Cavani.

Kjær lykkedes med at holde de to offensive stjerner fra en scoring - til gengæld kunne han ikke gøre noget ved den brasilianske back Maxwells mål, der forblev kampens eneste.

26 minutter inde i kampen hamrede Maxwell bolden utageligt i målhjørnet fra en ellers spids vinkel i feltet efter en tværaflevering fra Cavani, der lammede Lille-forsvaret.

Lille formåede aldrig at svare tilbage, og PSG kontrollerede kampen hjem.

I finalen møder Paris Saint-Germain vindere af opgøret mellem Monaco og Bastia.

Deres semifinale spilles onsdag i Monaco.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere