Annonce:
Annonce:

Rekordernes kamp: Ikoner strålede om kap

Både Lionel Messi og Kylian Mbappe scorede for Paris Saint-Germain, som vandt over rivalerne fra Marseille

Kylian Mbappe og Lionel Messi stod i december over for hinanden i VM-finalen. Her trak Messi sig ud som triumfator efter Argentinas sejr over Frankrig. Søndag aften var de begge triumfatorer. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Kylian Mbappe og Lionel Messi stod i december over for hinanden i VM-finalen. Her trak Messi sig ud som triumfator efter Argentinas sejr over Frankrig. Søndag aften var de begge triumfatorer. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold

Det var en kamp med flere milepæle, da Paris Saint-Germain vandt 3-0 ude over Marseille i den bedste franske fodboldrække.

Lionel Messi scorede et mål og lagde op til Kylian Mbappes to scoringer. Mbappe leverede ud over de to mål også assisten til Messis mål.

Med sit enlige mål til 2-0 efter en halv time nåede Messi op på 700 mål i klubkarrieren. 28 af dem er sat ind for PSG, de resterende 672 er lavet i FC Barcelona.

Mbappe scorede en gang på hver side af Messis mål og nåede dermed op på 200 i PSG-trøjen.

Det er en tangering af angriberen Edinson Cavanis rekord som den mest scorende i pariserklubben.

Ud over milepælene sørgede scoringerne fra de to verdensstjerner også for en vigtig sejr til PSG i toppen af Ligue 1.

Med en sejr over PSG kunne Marseille for alvor have skabt spænding om mesterskabet med en afstand på blot to point.

I stedet konsoliderede PSG med sejren førstepladsen i ligaen med 60 point og et solidt forspring ned til Marseille på otte point.

Monaco, der tidligere søndag tabte 0-3 hjemme til Nice og Kasper Schmeichel, er placeret på tredjepladsen med 50 point.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: