Ronaldos og Mourinhos hemmelige PSG-møde afsløret

José Mourinho som træner og Cristiano Ronaldo som superstjerne - det kan meget vel være løsningen i Paris SG efter sommerferien

Mourinho og Ronaldo var sammen i Real Madrid frem til 2013 - nu kan de blive genforenet i Paris SG (Foto: AP)
Mourinho og Ronaldo var sammen i Real Madrid frem til 2013 - nu kan de blive genforenet i Paris SG (Foto: AP)

Det blev heller ikke i år, at Paris Saint-Germain strøg helt til tops i Champions League. Nederlaget til Manchester City ser nu ud til at koste franske Laurent Blanc jobbet som træner i klubben.

Den store engelske tv-kanal Skysports kan således under overskrifter om 'breaking news' melde, at klubben har taget kontakt til José Mourinho for at tilbyde ham at overtage trænerjobbet.

Ifølge mediets oplysninger så kan Mourinho sagtens se en fremtid i PSG, men han vil lige afvente udviklingen i Manchester United, hvor Louis van Gaal sidder løst på trænerbænken.

Mourinho er kendt for at have et venskab med PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi, der går helt tilbage til tiden, før denne blev PSG-præsident.

I Paris har Laurent Blanc i februar underskrevet en to-årig kontrakt, men ledelsen ser nu ud til at have mistet tålmodigheden med at få succes i Champions League, og her er Mourinho, der før har vundet med Porto og Inter udset som den perfekte mand.

Tidligere har det dog været fremme, at Mourinho allerede har en aftale med Manchester United, men det har Mourinho afvist.

- Jeg bliver altid linket til job om sommeren. Jeg vil også tage et job, men lige nu kan jeg love, at jeg ikke har en kontrakt med nogen klub, sagde Mourinho i forrige uge.

Paris SG har foreløbig 'ingen kommentarer' til rygtet om Mourinho.

Men det er ikke bare Mourinho, som PSG rykker i. Ifølge France Football så fløj Cristiano Ronaldo til Paris efter 3-0-sejren mod Wolfsburg i Champions League den 12. april.

Se også: Nu kigger han på hus: Afslører det Mourinhos fremtid?

Mourinho og Ronaldo var sammen i Real Madrid frem til 2013 - nu kan de blive genforenet i Paris SG (Foto: AP)
Mourinho og Ronaldo var sammen i Real Madrid frem til 2013 - nu kan de blive genforenet i Paris SG (Foto: AP)
 

Ronaldo skulle være fløjet fra Torrejon-lufthavnen i Madrid og landet på Le Bourget sammen med sin assistent Anass Oufizi.

Her skulle Ronaldo være blevet hentet i en privat bil for at transporteres til et hemmeligt møde med PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi på luksushotellet Costes i Paris.

Dagen efter fløj Ronaldo hjem klokken 08 og landede med sit privatfly i Barajas lufthavn i god nok tid til at nå træningen i Real Madrid klokken 11.

Ifølge France Football er det femte gang, at PSG-ledelsen holder møde med Cristiano Ronaldo, og portugiseren ligner mere og mere en afløser for Zlatan Ibrahimovic, der har kontraktudløb til sommer og ventes at skifte klub.

Se også: Ronaldo for dårlig: Kun én Real-spiller god nok til Barca

Se også: Ronaldo stikker til kritikere: Så dårlig er jeg heller ikke

José Mourinho og Cristiano Ronaldo sammen i Real Madrid - måske har begge fremtid i Paris SG (Foto: AP)
José Mourinho og Cristiano Ronaldo sammen i Real Madrid - måske har begge fremtid i Paris SG (Foto: AP)

Se også: Hylder hattrick-Ronaldo: 'Han er enestående'

Det er 14 år siden, at Mourinho blev 'Special'

43 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere