Så var den der: Genial Dolberg-kasse sikrer triumf

Kasper Dolberg leverede en kølig afslutning og scorede sit første mål for Nice, der vendte 0-1 ti 2-1 på hjemmebane mod Dijon

Kasper Dolberg fik scoret sit første mål i Nice-trøjen, da danskeren på fornem vis udlignede till 1-1 mod Dijon. Danskerens klub vandt kampen 2-1. Foto: Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg fik scoret sit første mål i Nice-trøjen, da danskeren på fornem vis udlignede till 1-1 mod Dijon. Danskerens klub vandt kampen 2-1. Foto: Ritzau Scanpix

Lørdag 21. september 2019 bliver en mærkedag i Kasper Dolbergs fodbold-liv.

Her scorede den danske angriber sit første mål for Nice, der takket være angriberens geniale afslutning efter en lille halv time fik udlignet i opgøret mod Dijon.

Senere blev det også 2-1 til værterne, som med selvsamme slutresultat endte med at få fuldt udbytte på den franske sydkyst.

Derfor strøg NIce op på andenpladsen i Ligue 1 og er nu side om side med Paris Saint-Germain, som topper ligaen med 12 point.

Men Dolberg og holdkammeraterne måtte kæmpe hårdt for det i en rodet affære.

Gæsterne kom mod forventning foran efter 22 minutter, da Julio Tavares snød NIce-forsvaret og tordnede mod mål.

Det samme gjorde bolden kort efter, da angriberen fra Kap Varde sendte en fiks afslutning mod det fjerne hjørne, 0-1 og overraskelsen lurede.

Inden da havde Dolberg allerede vist sig frem med et kort aftræk og et forsøg på mål, der krævede en redning fra udeholdets keeper, Gomis.

Denne havde dog ingen chance senere i halvlegen, hvor Dolberg efter smarte Nice-kombinationer blev spillet fri af Ounas og iskoldt løftede læderet ind til 1-1.

Kort efter pausen scorede Nice så igen, da Youcef Atal trak ind i banen fra venstre side og kanonerede kuglen ind i det korte hjørne.

Flere mål fik publikum ikke, og de måtte spejde langt efter Dolberg i de sidste 10 minutter, da danskeren blev skiftet ud til fordel for den unge franske angriber Alexis Claude Marice.

Han har endnu sit første mål i Nice-trøjen til gode. Det har Dolberg ikke længere ...

YouSee kan ende med at spolere fodboldfesten for en stor del af danskerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

Oliver Kahn ses her i følge med folk fra Hells-Angels. Foto: Herbert Bucco/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldgigant i fare: Gnubber skuldre med rockere

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere