Annonce:
Annonce:

Sådan snyder de: Ombejlet superstjerne er til lægetjek

Paris SG har mandag morgen Kylian Mbappé til lægetjek, men til at starte med, så må de nøjes med at leje ham

Annonce:
Følg Fodbold

Neymar, Edinson Cavani, Javier Pastore, Angel di Maria og Julian Draxler. Det er ikke, fordi Paris Saint-Germain mangler stjernespillere i offensiven, men nu er den franske hovedstadsklub tæt på at præsentere næste super-stjerne.

Den velorienterede franske sportsavis L'Equipe skriver nemlig, at den 18-årige Monaco-angriber Kylian Mbappé nu er klar til Paris SG.

- Han skal til lægetjek mandag morgen, lyder det i avisen.

Der er på noget utraditionel vis ikke tale om et traditionelt køb. Efter at have smidt 1,6 milliarder kroner efter Neymar, så må PSG for at overholde UEFAs financial-fairplay-regler nemlig ikke smide endnu en gigantsum denne sommer.

- Sommerens saga sluttede søndag. Monaco og PSG er blevet enige om et lån...Denne lån omfatter en købsoption på 180 millioner euro, lyder det derfor i L'Equipe.

Annonce:

Det er nemlig meningen, at PSG denne sommer blot lejer Mbappé for så næste sommer at indfri købsoptionen på 1,34 milliarder kroner. På den måde snyder PSG sig uden om UEFA økonomiske regulativer.

Også Skysports erfarer samme aftale og pris og forklarer, at også Real Madrid, Barcelona, Manchester City, Liverpool og Arsenal skulle have været ude efter spilleren.

I juli var Manchester City og Real Madrid meldt på banen med vanvittige købsbud, og Monacos vicepræsident, Vadim Vasilyev bekræftede, at der var forespørgsler, men meddelte, at man ikke ville sælge.

- Vi diskuterer en kontraktforlængelse med Kylian, og vi håber at nå frem til en aftale, sagde han dengang ifølge BBC.

Virkelig cool: Se Mbappé tørre engelsk stjerne totalt:

10.8618797t.jpg

Siden er PSG altså blevet klubben, der overtager Mbappé. Efter mandagens lægetjek er det dog meningen, at Mbappé slutter sig til det franske landshold til VM-kvalifikationskampene mod Holland og Luxembourg.

Annonce:

Her kommer Mbappé uden træthed i kroppen, da han sad på bænken hele kampen, da Monaco søndag slog Marseille med vanvittige 6-1. Her skulle Mbappé ifølge flere meldinger have modtaget buh-råb fra hjemmeholdets tilskuere.

Sidste sæson var han ellers klubbens helt store helt, da han scorede 26 mål og leverede otte assists, da Monaco vandt det franske mesterskab og spillede sig i Champions League-semifinalen.

I PSG byder klubbens unge franskmand Adrien Rabiot allerede Mbappé velkommen.

- For ham og for PSG vil det være et godt skifte, siger Rabiot til Telefoot.

- Det vil være symbolsk for PSGs image, da han er en ung spiller, der stammer fra Paris-regionen, og det vil selvfølgelig også være godt sportsligt ud fra, hvad han bringer, siger Rabiot.

Ifølge Skysports vil Monaco forsøge at hente Leicester-angriberen Islam Slimani til klubben, så snart man har sagt farvel til Mbappé.

29-årige Slimani kom til Leicester sidste sommer for 250 millioner, men scorede blot syv mål i sin første sæson og meldes på vej væk.

Annonce:

Går Mbappé-skiftet som ventet igennem, så kan Mbappë debutere for PSG i udekampen 9. september mod Nice.

Fransk sportsavis: Mbappe bortvist fra træning efter sammenstød

61146386.jpg

Mbappé blev på et tidspunkt spottet i Arsenal-trøje:

Mølby ser Mbappé som den nye Thierry Henry:
Jan Mølby: Den nye Thierry Henry?

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: