Scorer igen

Den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg åbnede scoringen for Nice i søndagens 1-1-kamp mod Lille

Kasper Dolberg scorede sit tredje sæsonmål i søndagens opgør mod Lille. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg scorede sit tredje sæsonmål i søndagens opgør mod Lille. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold

Der var dansk islæt på måltavlen, da Nice og Lille søndag aften spillede 1-1 i Ligue 1.

Landsholdsspilleren Kasper Dolberg scorede til 1-0 efter 49 minutter og så kortvarigt ud til at blive matchvinder.

Danskeren brugte sin fysik til at vriste sig fri af sin oppasser i feltet og vippede den elegant over Lille-målmand Mike Maignan.

Det var danskerens tredje mål i sæsonen.

Glæden for Dolberg og holdkammeraterne varede lige omkring otte minutter, for så var der udlignet.

Den tyrkiske landsholdsveteran Burak Yilmaz hamrede resolut bolden i nettet og sørgede for en pointdeling.

AGF's udspekulerede skridt mod toppen

I stillingen i den bedste franske fodboldrække er begge hold med i den sjove ende.

Lille er på andenpladsen med 18 point - samme antal som førerholdet Paris Saint-Germain. Nice ligger nummer fem med 14 point.

Dolberg og Nice er i gang med et travlt efterår, der både byder på Europa League-gruppespil og ligakampe.

Torsdag skal danskerens hold forsøge at rejse sig oven på 2-6-nederlaget til Bayer Leverkusen for tre dage siden, når israelske Hapoel Beer Sheva kommer til den sydfranske havneby.

Den er god nok: Nu vil Danmarks dyreste væk

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind