Se beviset: Total-smadrer sin Lamborghini

Paris Saint-Germains talentfulde tredjemålmand slap nådigt fra trafikulykke, der tog hårdest på hans fartøj

Marcin Bulka på plads i Chelsea-målet i en træningskamp mod Lyon. Siden er han skiftet til PSG. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Marcin Bulka på plads i Chelsea-målet i en træningskamp mod Lyon. Siden er han skiftet til PSG. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Spørgsmålet er, hvad han så vil køre i, når han begynder at spille igen?

Det polske fodboldforbunds præsident, Zbigniew Boniek, stjernen der i 1980’erne spillede for Juventus, kunne ikke lade være med at vise sig fra sin mere humoristisk tørre side, da han torsdag smækkede ovenstående spørgsmål på Twitter.

Han henviste til Marcin Bulka, den 20-årige målmand, der er kørt galt i sin lejede bil i nærheden af hjembyen Wyszogród vest for Warszawa.

Så i bund og grund et relevant spørgsmål, for det er utænkeligt, at en fodboldspiller skulle tage bussen - eller cyklen for den sags skyld.

Spørgsmålet er, hvad Bulka selv tænker.

Faktum er, at den talentfulde spiller, der er på kontrakt i Paris Saint-Germain, slap uskadt for ulykken. Det samme gjorde den unavngivne person, der opholdt sig i bilen også. OG personen i bilen, der kom imod dem, da de overhalede en tredje bil.

Det skriver WP Sportowe Fakty.

For det var her, det gik galt. Bulkas bil, en i øvrigt nydelig Lamborghini Huracan Evo Spyder til anslået 1,9 millioner kroner - uden danske afgifter - ramte den modkørende bil og skred ud i rabatten.

Alle tre personer involveret i ulykken blev kørt på hospitalet

Det varede ikke længe, før billeder af ulykken begyndte at florere på de sociale medier. Billeder der blandt andet viste bilen med et voldsomt medtaget forparti.

Bulka opholder sig i sit hjemland som følge af coronapandemien og det faktum, at den franske Ligue 1 er lukket og slukket for denne sæson.

Han kom til PSG sidste år og har optrådt en enkelt gang i Ligue 1 siden skiftet fra Chelsea, hvor han opholdt sig i tre sæsoner. Her blev det dog aldrig til førsteholdskampe.

Udover Bonieks tweet har det polske fodboldforbund endnu ikke kommenteret episoden, ligesom PSG har undladt at sige noget offentligt.

Se også: 'Jeg håber din søn får coronavirus'

Se også: Skrider fra vanvids-transfer

Larry Bird, Scottie Pippen og Michael Jordan medvirker i større eller mindre grad i The Last Dance. Clyde Drexler, der her ses yderst til højre, er der dog ikke blevet plads til. De fire stjerner ses her efter at have vundet OL-guld i USA i 1992. Foto: Ray Stubblebine/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Gyldne episoder udeladt i Netflix-hit

Så vildt bliver det ikke, når tilskuerne vender tilbage til Superligaen. Men klubberne forsøger at råbe politikerne op. Foto Anthon Unger Sport og Spil Kræftramt spiller får Superliga-aftale

30 kommentarer
Vis kommentarer