Se VM-stjerne gå amok: Scorer fire mål på 13 minutter

På bare 13 minutter scorede den franske PSG-angriber Kylian Mbappe hele fire mål hjemme mod Lyon

Fire Mbappé-kasser på 13 minutter sænkede totalt Lyon. Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix
Fire Mbappé-kasser på 13 minutter sænkede totalt Lyon. Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke hver dag, at en spiller scorer fire mål i samme kamp. Og slet ikke på bare 13 minutter.

Men det gjorde angriberen Kylian Mbappe søndag aften for Paris Saint-Germain i hjemmekampen mod Lyon.

PSG endte med at vinde kampen 5-0 over Lyon, og pariserne topper suverænt den bedste franske fodboldrække med 27 point efter ni sejre i ni kampe.

Det lignede dog ikke en storsejr efter første halvleg, hvor brasilianeren Neymar havde bragt PSG foran 1-0 på et straffespark efter ni minutter.

PSG blev efter 32 minutter reduceret til ti spillere, da stopperen Presnel Kimpembe fik rødt kort efter en hensynsløs tackling.

Lyon blev dog også ramt af et rødt kort til Antony Gautier kort inden pausen, og så var begge hold decimeret.

Det lignede en målfattig affære, inden Mbappe pludselig gik målamok i midten af anden halvleg.

Den franske verdensmester slog til første gang efter 61 minutter, da han med et fladt spark fik listet bolden ind til 2-0 via begge stolper.

Fem minutter senere var Mbappe på spil igen, da han bare skulle sætte foden på en aflevering på tværs af mållinjen.

Efter 69 minutter blev Mbappe sendt af sted på en friløber af Neymar, og franskmanden viste sin hurtighed, da han holdt farten og samtidig afsluttede med kvalitet.

Mbappe rundede målshowet af, da han samlede en løs bold op i feltet og hamrede 5-0-målet i kassen efter 74 minutter.

Tidligere lørdag vandt Bordeaux 3-0 hjemme over Nantes. Lukas Lerager, som spillede hele kampen, blev noteret for en assist ved Bordeaux-scoringen til 1-0.

Andreas Cornelius startede inde for Bordeaux, men danskeren kom ikke på måltavlen og blev skiftet ud efter 73 minutter.

Bordeaux er nummer 7 i tabellen med 14 point efter 9 kampe.

Fire Mbappé-kasser på 13 minutter sænkede totalt Lyon. Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix
Fire Mbappé-kasser på 13 minutter sænkede totalt Lyon. Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix
 

Cristiano Ronaldo sammen med Kathryn Mayorga på natklub i Las Vegas om aftenen inden den påståede voldtægt i 2009. Foto: Flynetpictures.com/SplashNews/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 7. okt. 2018 - kl. 20:54 Ny voldtægtsanklage mod Ronaldo

Se også: Barcelona på røven: Taber point igen

Se også: Kæmpe Premier League-stjerne stopper karrieren

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere