Se Zlatans mærkelige nye tatovering

Svenske Zlatan Ibrahimovic har efterhånden en del blæk i sin hud. Nu har PSG-stjernen fået endnu en tatovering - en besynderlig en af slagsen

Zlatan Ibrahimovic har efterhånden mange tatoveringer rundt omkring på kroppen. Den seneste nyerhvervelse er noget vanskelig at tyde. (Foto: AP/David Vincent)
Zlatan Ibrahimovic har efterhånden mange tatoveringer rundt omkring på kroppen. Den seneste nyerhvervelse er noget vanskelig at tyde. (Foto: AP/David Vincent)

De største fodboldstjerner på kloden er kendte for at udsmykke deres veltrænede kroppe med alverdens tatoveringer.

Bare se på Daniel Agger, der har både danskerflag og barske vikinger foreviget under huden. Og så er der Zlatan Ibrahimovic, som både har en kæmpe karpe og en rød drage malet ind i ryggen.

Se også: TV: Marseille snublede efter sen udligning

Netop Zlatan har føjet endnu en tatovering til sin i forvejen imponerende samling. Men denne gang er der tale om en mere mærkelig og subtil en af slagsen. Svenskeren har denne gang fået navnet 'Abdullah' tatoveret henover venstre skulder.

Og den bliver stolt vist frem på Paris Saint-Germain-stjernens egen Instagram-profil.

'Et meget vigtigt navn for mig', skriver Zlatan om sin nyeste tatovering uden at give nogen yderligere forklaringer på, hvorfor han har fået lavet den, og hvad den i det hele taget betyder.

Se også: PSG-træner: Chelsea-fadæse var en genistreg

Betydningsfulde tatoveringer har svenskeren ellers flere af.

Ifølge svenske Aftonbladet har han således fået 'indgraveret' sine børns, søskendes og forældres fødselsdatoer på underarmen. Sådan kan man jo også vælge at hylde sin egen familie.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere