Sen nedtur for Braithwaite og Toulouse

Martin Braithwaite og Toulouse var længe på vej mod sejren i søndagens udekamp mod Bordeaux, men en sen udvisning blev dyr

Martin Braithwaite og Toulouse måtte nøjes med et enkelt point mod Bordeuax (foto: All over Press)
Martin Braithwaite og Toulouse måtte nøjes med et enkelt point mod Bordeuax (foto: All over Press)

Begge mandskaber havde hårdt brug for sejr, da Bordeaux havde besøg af Toulouse. Værterne kom ind til kampen med selvtillid efter 1-1 mod Liverpool i midtugen, men med Martin Braithwaite fra start bed gæsterne fint fra sig. Toulouse var endda tæt på sejr, inden en udvisning blev dyr og kostede 1-1.

Se også: Nej, nej, nej: Zlatan misser KÆMPE-chance i PSG-remis

Det var ellers Toulouse, der startede bedst. Gæsterne pressede i perioder et træt hjemmehold, hvor Liverpool-duellen fra Europa League fortsat sad i benene. Helt farligt blev det dog først rundet 23 minutters spil. Somalia serverede en god bold til Adrien Regattin, der kvitterede med sin scoring til 0-1.

En overraskende udvikling, der chokerede Bordeaux-mandskabet. Frem mod pausen forsøgte værterne at svare igen, men havde svært ved at spille sig igennem. Derfor blev cifrene 0-1 ved pausen.

Se også: Braithwaite scorer tredje sæsonmål i Toulouse-remis

I anden halvleg fortsatte Toulouse med at spille klogt. Det så længe ud til at være nok, men i slutfasen gik det galt for Braithwaite og holdkammeraterne. Oscar Trejo oversatsede, og det kostede et koldt bad før slutfløjt med det røde kort. Braithwaite blev med et minut tilbage skiftet ud, og han havde næppe rørt bænken, før værterne slog til. Enzo Crivelli fandt en god position, og satte køligt udligningen ind.

Se også: TV: Rasende PSG-stjerne vil slås med modstander

Med 1-1 søndag er Toulouse uden sejr i de seneste fem kampe, mens det ikke er gået meget bedre for Bordeaux. Det franske storhold har især været glade for uafgjort i denne sæson, der er blevet resultatet af fire af de seneste fem kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer