Slut med lang pause: Neymar klar til fest

PSG-træner Thomas Tuchel fortæller, at han atter kan gøre brug af Neymar efter tre måneders skadespause

Neymar er klar igen. Foto: Darko Vojinovic/AP
Neymar er klar igen. Foto: Darko Vojinovic/AP

Den brasilianske angriber Neymar er klar til comeback for Paris Saint-Germain, der søndag kan vinde det franske mesterskab.

Efter tre måneders skadespause melder PSG-træner Thomas Tuchel sin stjerne parat til at gå på banen igen.

- Han har arbejdet hårdt med et godt mindset. Vi kan have ham tilbage i morgen, siger Tuchel før søndagens opgør mod Monaco.

Med en hjemmesejr er PSG sikker på at genvinde titlen, da de nærmeste forfølgere fra Lille i så fald ikke længere vil være i stand til at indhente førerholdet trods fem spillerunder tilbage af sæsonen.

Uden den fodskadede Neymar på holdet har PSG haft det svært.

I marts blev det franske storhold overraskende ekspederet ud af Champions League efter et samlet nederlag til engelske Manchester United i ottendedelsfinalen.

I den franske liga er PSG uden sejr i de seneste tre kampe. Forleden tabte holdet med 1-5 i en topkamp mod Lille, hvor PSG havde chancen for at sikre sig mesterskabet.

På lørdag i næste uge har hovedstadsklubben chancen for at vinde endnu en titel oveni det mulige mesterskab, når PSG i den franske pokalfinale står over for Rennes.

Se også: Planer afsløret: Sådan bliver kæmpe klub-VM

Se også: Verdens 100 mest kendte sportsfolk: Ud med Wozniacki

Se også: Billedet imponerer: Fodboldstjernen viser monsterarm

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

Niels-Christian Holmstrøm har ikke kun været iført slips. Han har også en farverig fortid som rebel mod den fodformede 70'er-mentalitet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Viste sin bare røv på Blågaards Plads

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere