Snydt: Her er sandheden om Zlatans tatoveringer

Mange troede, at det var permanente tatoveringer, PSG-stjernen havde fået foreviget på sin krop til fordel for et velgørenhedsprojekt - men de viser sig nu ikke at være ægte

Zlatan Ibrahimovic kom i sidste uge for alvor i spotlyset, da han flashede sin nøgne overkrop i forbindelse med en scoring mod Caen i Ligue 1.

Svenskeren havde tydeligvis fået mange nye tatoveringer på sin krop - og efter kampen afslørede han grunden til dn noget usædvanlige handling.

Den 33-årige angriber havde valgt at få tatoveret 84 forskellige navne på sin krop, da han i samarbejde med World Food Programme gerne ville sætte fokus på børnefattigdommen ved at få tatoveret navne af ukendte børn.

- Mit navn er Zlatan Ibrahimovic. Hvor end jeg går, genkender folk mig. Råber mit navn. Støtter mig. Men der findes også navne, som ingen kender. Carmen. Rahma. Antoine. Lida. Cheeuy. Mariko, udtalte Zlatan i en reklamevideo for projektet.

- Hvis jeg kunne, ville jeg skrive alle navne på min krop. Men der findes 805 millioner mennesker, der lider af hungersnød i verden i dag. Alt for mange af dem er børn. De bliver dræbt af krig, naturkatastrofer og fattigdom.

Flere undrede sig over, om det virkelig var rigtige tatoveringer, og der er nok også mange af jer, der har været af den overbevisning, at svenskeren faktisk havde valgt at få foreviget ukendte menneskers navne på sin krop.

Men det viser sig nu, at tatoveringerne ikke var ægte.

Zlatan har på sin Instagram-profil løftet sløret for, at det ikke var rigtige tatoveringer - og de er nu ikke at se på hans krop.

Hovedpersonen understreger dog, at det stadig er vigtigt at sætte fokus på hungersnøden i verden, og at han stadig vil kæmpe for denne sag.

The names are no longer on my body but the people are still out there. Make sure the world knows. #805millionnames

En video slået op af IAmZlatan (@iamzlatanibrahimovic) den

Zlatan blev foreviget i voks forleden

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere