Statistikken viser: Dansk keeper blandt Europas bedste

Ifølge sportingintelligence.com var Guingamp-målmand Jonas Lössl i sidste sæson blandt de statistisk bedste keepere i Europa

Jonas Lössl (t.v.) kan lune sig over, at statistikken gør ham til en af Europas topkeepere - selvom han på landsholdet står i skyggen af Kasper Schmeichel og Stephan Andersen. (Polfoto)
Jonas Lössl (t.v.) kan lune sig over, at statistikken gør ham til en af Europas topkeepere - selvom han på landsholdet står i skyggen af Kasper Schmeichel og Stephan Andersen. (Polfoto)

I de amerikanske sportsgrene betyder statistik meget. I NHL bliver den danske målmand Frederik Andersen konstant målt og vejet på sin redningsprocent, og i NBA ser man på en række stats, der ofte viser, at LeBron James er i særklasse. I NFL er der ratings på quarterbacks, og de måles blandt andet på touchdowns og interceptions.

I fodbold måler man ofte en angriber på mål, men det er næsten også den eneste statistik, der bruges i den brede offentlighed. Men kan man måle målmænd på antal redninger og evner i feltet?

Se også: Succes-år: Fra skadet reserve til landsholdskeeper

Det mener de hos sportingintelligence.com, der har sat sig for at liste de 30 bedste målmænd i Europa. Her har de set på målmænd fra de fem største ligaer i Europa, og der er et dansk islæt på listen.

Listen forholder sig alene til det statistiske, og den er simpel. Sportingintelligence.com har taget redningsprocenterne på målmænden og lagt dem sammen med, hvor ofte keeperne i procenter har succes ved indlæg. Og så har man divideret med to, hvilket giver et tal. Som sagt er det forsimplet, men det er et interessant forsøg på at se på målmændene.

Nummer et på listen er da heller ikke en af de 'største' keepere i verden. Schweizeren Yann Sommer fra Gladbach en med en 'safe hands'-rating på 86,02 den bedste keeper i Europa, mens Manuel Neuer og Gigi Buffon følger lige efter.

Se også: Av en fadæse! Lössl laver kæmpe drop mod tophold

Og så var det jo, at vi nævnte det danske islæt. Guingamp-målmand Jonas Lössl har nemlig stået fremragende i sin første sæson i Frankrig, og det er honoreret med en plads som nummer 23 på listen. Lössl har en rating på 81.58, mens Iker Casillas er nummer 26 med en rating på 81.14.

Du kan se hele listen på sportingintelligence.com, hvor du også kan læse meget mere baggrund om undersøgelsen.

Se her det, Lössl kalder 'min bedste redning i karrieren' - mod selvester Zlatan Ibrahimovic:

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere