Stjerne vil væk: Storklubber jagter ham

Edinson Cavani vil væk fra Paris Saint-Germain. Atlético Madrid har budt på den farlige angriber, men nu melder Chelsea og Manchester United sig tilsyneladende også ind i kampen

Edinson Cavani vil væk fra Paris, og flere klubber er angiveligt klar til at hente den målfarlige sydamerikaner. Foto: Pascal Rossignol/Ritzau Scanpix
Edinson Cavani vil væk fra Paris, og flere klubber er angiveligt klar til at hente den målfarlige sydamerikaner. Foto: Pascal Rossignol/Ritzau Scanpix

Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid her.

Der er kamp om Edinson Cavanis underskrift.

Den farlige uruguayanske angriber vil væk fra Paris Saint-Germain, og flere europæiske storklubber kæmper nu om bomberens gunst.

Hans nuværende arbejdsgiver, Paris Saint-Germain, bekræftede søndag, at Atlético Madrid havde afgivet et bud på Cavani.

I den fransk hovedstad har Cavani mistet sin plads og er bare startet inde fire gange i ligaen i denne sæson. Træner Thomas Tuchel foretrækker Mauro Icardi, Kylian Mbappé og Neymar i front, og det har fået Cavani til at søge væk.

- Det er sandt, at han har bedt om at få lov til at forlade klubben, sagde Paris’ sportsdirektør, Leonardo, efter søndagens sejr over Lorient i pokalturneringen.

Edinson Cavani (i midten) er træt af at sidde på bænken i Paris og vil væk. Foto: Bertrand Guay
Edinson Cavani (i midten) er træt af at sidde på bænken i Paris og vil væk. Foto: Bertrand Guay

32-årig Cavanis aftale med PSG udløber efter denne sæson. Atlético Madrid håber at kunne få ham for lige under 100 mio. kr., men det har Paris foreløbig afvist.

De vil have en del mere, og prisen kan meget vel stige, for flere klubber har meldt sig på banen.

Frank Lampard brugte mandag en pressekonference til at rose Edinson Cavani.

Ifølge Chelsea-manageren vil Cavani kunne sparke London-klubben i Champions League, og The Times skriver, at Chelsea er klar til at tilbyde den sydamerikanske skarpretter en kontrakt frem til sommeren 2021.  

Ifølge Manchester Evening News kan Manchester United også være i spil. Klubben er opmærksom på Cavanis situation i Paris og mangler selv en farlig angriber.

Behovet for offensive forstærkninger er ikke blevet mindre, efter Marcus Rashford i sidste pådrog sig et træthedsbrud i ryggen.

Manchester City Evening News mener, at Edinson Cavani derfor kan følge i Zlatan Ibrahimovics fodspor i Manchester United.

Jan bech Andersen er på jagt efter investorer, der kan skyde penge ind i Brøndby. Red Bull-ejeren Dietrich Mateschitz lurer på, om Brøndby kunne være en mulig investering i fremtiden. Foto: Lars Poulsen. Brøndby Red Bull-milliardær lurer på Brøndby

Manchester United savnede Marcus Rashford i weekendens brag mod Liverpool. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix. Premier League Massiv kritik: Han tænkte kun på sig selv

Mourinho og Rose er vist ikke helt på bølgelængde. Foto: Ritzau Scanpix Premier League Mourinho i clinch med spiller: Konfrontation eskalerede

6 kommentarer
Vis kommentarer