Svinestreg: Monaco-spiller efterligner Diego Costa

Monaco-spilleren Wallace efterlignede Diego Costa - på den dårlige måde - og stemplede en modstander hårdt i weekenden

Diego Costa kom i den grad i negativ søgelys sidste uge i forbindelse med det andet opgør i Liga Cup-semifinalen mod Liverpool, da han først trampede på Emre Cans ben og derefter gjorde det samme - to gange endda - mod Martin Skrtel.

Costa blev ikke straffet for sine stemplinger i kampen, men efter opgøret gav det engelske disciplinær-udvalg ham tre dages karantæne for de umotiverede handlinger.

Se også: Så klappede fælden: Costa ude af topkamp

I den franske liga var der åbenbart en spiller, der blev 'inspireret' af Costas stemplinger - og selv lavede en kæmpe én af slagsen søndag aften.

Ligue 1's tophold, Lyon, var på besøg hos Monaco og udeholdets Samuel Umtiti jagtede føringsmålet med et kvarter igen. Venstrebacken forsøgte at drible sig forbi i Monacos felt, men blev i sidste ende tacklet.

Derefter faldt han noget teatralsk foran Monacos Wallace og signalerede, at han var blevet slået i hovedet af netop Wallace.

De langsomme gengivelser viste ikke dette - men de viste til gengæld en svinsk stempling, som Wallace efterfølgende lavede på Umtiti.

Se også: Zlatan overlegen: Dommeren bøjer sig for PSG-stjernen

Kampens dommer så ikke situationen, men Lyon-spilleren håber nu, at Wallace bliver straffet af disciplinær-udvalget.

- Jeg havde virkelig ondt - sådan en handling hører ikke til på fodboldbanen. Men jeg tror desværre ikke, at dommeren så det. Jeg forstår ikke, hvorfor han gjorde det. Jeg vil meget gerne bede om en forklaring, og jeg håber, han bliver straffet for hans aktion, sagde Umtiti ifølge Football365.

Opgøret endte 0-0 - et resultat der betyder, at Lyon stadig fører Ligue 1 med 49 point, mens Monaco er at finde på femtepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere