Terrorfrygt i Paris: Nu bliver Zlatan beskyttet

Den svenske PSG-stjernes hjem bliver nu overvåget af sikkerhedsfolk

Zlatan Ibrahimovic bliver nu sat under særlig beskyttelse. (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic bliver nu sat under særlig beskyttelse. (Foto: AP)

Inde på fodboldbanen skød Zlatan Ibrahimovic med skarpt, da han med scoringer sikrede Sverige 2-2 og sendte Danmark ud i EM-mørket i den triste EM-playoffkamp i Parken tirsdag aften.

Men udenfor kridtstregerne er den store svensker præcis ligeså sårbar overfor den terrortrussel, der har rystet både Frankrig og resten af Europa efter sidste fredags terrorangreb i Paris, der kostede 129 menneskeliv.

Siden har der været erklæret undtagelsestilstand i den franske hovedstad, og ifølge den franske sportsavis L'Equipe bliver også Paris Saint Germain-stjernen nu sat under politibeskyttelse.

Landsholdsfodbold Politiet forguder også Zlatan: Må vi tage en 'zelfie'?

Det er PSG-ledelsen, der har udkommanderet særlige sikkerhedsvagter, som skal passe godt på den svenske superstjerne og hans brasilianske holdkammerater David Luiz og Thiago Silva.

- Der hersker en spændt stemning i forhold til klubbens interne sikkerhed. Det er et nøglespørgsmål for klubben, skriver L'Equipe.

Derfor er der nu udkommanderet sikkerhedsvagter ved Zlatans hjem, ligesom træningsanlægget er sat under bevogtning. På et ekstraordinært bestyrelsesmøde er det også blevet besluttet at skærpe sikkerheden omkring spillernes hotel i forbindelse med weekendens udekamp mod Lorient.

Zlatan Ibrahimovic var i en klasse for sig selv i Parken. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold Iskold Zlatan: Jeg gjorde bare mit job

Ifølge L'Equipe ser den franske klub også med største bekymring på næste uges udekamp i Champions League, hvor PSG skal en tur til Zlatan Ibrahimovics hjemby, Malmø.

PSG-ledelsen opfatter netop den kamp som en særlig risiko, skriver den franske sportsatvis, der også fortæller, at klubbens præsident, Nasser al-Khelaïfi, har diskuteret sikkerhedsspørgsmålene på tomandshånd med sine spillere.

Sådan oplevede AP-fotograf eksplosionerne på Stade de France:

Det er ikke kun i Paris, at sidste uges hæslige terrorangreb kaster sin skygge.

Således overvejer Arsenal-manager Arsène Wenger fortsat, om han skal lade sin franske midterforsvarer Laurent Koscielny sidde over, når The Gunners lørdag møder West Bromwich Albion på udebane.

Koscielny var sammen med holdkammeraten Olivier Giroud med, da Frankrig tirsdag spillede en meget følelsesladet venskabskamp mod England på Wembley.

Her viste de engelske tilskuere sig fra den allerbedste side, da de sang smukt med på den franske nationalmelodi 'La Marseillaise', inden de engelske værter vandt 2-0.

Harry Kane og de øvrige spillere fra Premier League viser i den kommende runde sympati med Frankrig efter de blodige angreb i Paris. (Foto: AP) Premier League Fransk nationalsang spilles før Premier League-kampe

Men de franske spillere, der inkluderede Lassana Diarra, som mistede sin kusine under terrorangrebet, var tydeligt påvirkede af begivenhederne i den franske hovedstad. Så Wenger giver måske Koscielny en pause.

- Det ramte ham hårdt, og jeg kunne ikke genkende den spiller, jeg så tirsdag, siger Arsenals manager til Daily Mirror.

- Mod Tyskland spillede han fantastisk, men tirsdag kunne man se, at han ikke var sig selv, siger Wenger og fortsætter:

- Jeg vil tale med ham. Det er en vigtig kamp på lørdag, og jeg vil se, om han er kommet sig og er fokuseret. Man skal kunne stole på spilleren i sådan en situation. I Premier League kan du ikke nøjes med at være på 80 procent, siger Arsène Wenger, som også overvejer at lade Olivier Giroud stå over.

Arsène Wenger skulle selv have været til stede til kampen mod Tyskland på Stade de France, der var målet for første del af terror-angrebet på Paris.

- Jeg var ikke langt fra angrebet, og jeg tror, at alle, der var i Paris fredag aften, var i chok. Hele byen var i chok, siger Arsène Wenger, der nu har valgt at se fremad mod opgaverne med Arsenal.

- Faren i den salgs situationer er, at man overreagerer en smule, siger Arsene Wenger om aflysningen af landskampen mellem Tyskland og Holland. (Foto: AP) Landsholdsfodbold Arsenal-boss går ind i terror-debat: Overreaktion at aflyse landskamp