Total nedtur: Dansk landsholdsspiller udgår med skade i nederlag

Angriberen Martin Braithwaite fik kun 13 minutter på banen i Bordeaux-nederlaget på 0-2 til Rennes

Martin Braithwaite i aktion for Bordeaux mod Marseille i februar. Foto: Claude Paris/AP
Martin Braithwaite i aktion for Bordeaux mod Marseille i februar. Foto: Claude Paris/AP

Den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite måtte lade sig udskifte allerede efter 13 minutter af Ligue 1-kampen mellem Bordeaux og Rennes lørdag.

Dermed er det usikkert, om angriberen mandag møder ind som planlagt i træningslejren med det danske landshold, som er samlet i ni dage for at træne og spille VM-testkampe mod Panama og Chile.

Hvis skaden er så alvorlig, at det ender med et afbud, er der tale om særdeles dårlig timing for vestjyden.

Ved tirsdagens landsholdsudtagelse udtalte Åge Hareide, at landstræneren forventer at have seks frontløbere med til VM, hvilket er en færre end de syv, som er udtaget til den kommende landsholdssamling.

Stillingen var 0-0, da Martin Braithwaite udgik.

Efter pausen scorede først Ismaïla Sarr for Rennes, og i slutminutterne cementerede Yoann Gourcuff gæsternes sejr.

Modsat Martin Braithwaite blev Lukas Lerager på banen hele kampen for Bordeaux. Midtbanespilleren er ligeledes udtaget til landsholdets to kommende testkampe.

Sport og Spil Superstjernes totale mareridt: Slås for børnene og risikerer fængsel

Jores Okore synes, at hvis kriminelle skal udvises, skal det ikke kun begrænses til personer med fremmede rødder. Foto: René Schütze Plus Stjernen har begravet tre venner: Det må stoppe nu

Se også: Jørgen 'Gamle' Hansen - en af Danmarks største nogensinde

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere