Træt af Neymar - smut!

- Neymar kan forlade PSG, hvis der kommer et tilbud, der passer alle, siger Paris' sportsdirektør, Leonardo. Den brasilianske stjerne glimrende ved sit fravær, da klubben mandag indledte forberedelserne til den nye sæson

Neymar udeblev fra træningsstarten i Paris Saint-Germain, og den franske klub er klar til at sælge brasilianeren. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Neymar udeblev fra træningsstarten i Paris Saint-Germain, og den franske klub er klar til at sælge brasilianeren. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix

Tålmodigheden med Neymar er tilsyneladende sluppet op i Paris Saint-Germain.

Den 27-årige brasilianske verdensstjerne mødte ikke op til træningsstart mandag, og nu er de franske mestre klar til at slippe ham.

Det fortæller sportsdirektør Leonardo i et stort nterview med Le Parisien.

- Ja, jeg har talt med Neymar, men jeg vil ikke fortælle alle detaljer fra samtalen. Vi har talt med hans entourage også. Alle ved alt. Situation er tydelig for alle, siger den brasilianske PSG-boss.

Ifølge Neymars far skyldtes sønnens fravær, at han havde velgørenhedsforpligtelser, som ikke kunne rykkes.

Neymar Senior hævder, at klubben var klar over, at Neymar først ville møde ind 15. juli.

Det afviser Leonardo, og Paris vil tage passende forholdsregler, som det hedder i den meddelelse, som den udsendte mandag.

Neymar blev verdens dyreste spiller, da han i august 2017 skiftede fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain for omkring 1,65 mia. kr.

På banen har han haft pæn succes, men opholdet i den franske hovedstad har også været fuld af fejltrin, og kvoten er ved at være opbrugt.

- Han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med os, og siden vi ikke har fået noget tilbud, kan vi ikke diskutere noget.

- Men Neymar kan forlade PSG, hvis der kommer et tilbud, der passer alle, siger Leonardo og fortæller, at der har været en meget overfladisk kontakt med Barcelona.

Den spanske klub er bedste bud på en kommende arbejdsgiver for den brasilianske landsholdsstjerne, der skulle være villig til at gå ned i løn for at komme tilbage til Barça.

Neymar var ikke en del af det brasilianske landshold, der på hjemmebane vandt Copa América. Han blev skadet kort før turneringen.

Se også: Nu stikker det helt af - ti millioner om ugen!

Se også: Fodboldlegende scorer 31 år yngre kæreste

Belgiske Eden Hazard skal skabe begejstring på Bernabéu, når Real Madrid i den kommende sæson skal revanchere sig. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Sport og Spil Real Madrids vilde sommershopping: Dyreste nogensinde

Robert Skov og Dame N'Doye scorede mange point til holdet.dks brugere sidste år. Nu venter en ny udgave af Superliga-manager lige om hjørnet. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen Sport og Spil Sidste chance: Sådan skal du sætte dit hold i superliga-manager

43 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere