Laurent Blanc er færdig som træner i Paris Saint-Germain efter tre sæsoner i jobbet.
Det meddeler den franske fodboldklub mandag.
Dermed er de meldinger om den forestående fratrædelse, som begyndte at flyde i sidste uge, nu officielt bekræftet.
Laurent Blanc forlængede i februar sin kontrakt med klubben for yderligere to år.
Den franske sportsavis L'Equipe skrev i sidste uge, at han var blevet enig med klubben om at stoppe samarbejdet og kompenseres med hele 22 millioner euro (cirka 164 millioner kroner).
Medier: Spansk succes-træner overtager PSG
Medie: Toptræner får sparket og 164 millioner
- Mens vi går i gang med et nyt kapitel i udviklingen af klubben, vil jeg gerne takke Laurent Blanc for alt, hvad han har opnået over de seneste tre år i klubben - både i form af spillestil og resultater. Jeg ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger klubbens direktør, Nasse Al-Khelaifi.
Laurent Blanc overtog trænerjobbet i 2013 efter italienske Carlo Ancelotti, og han har vundet tre franske mesterskaber i træk.
I de to seneste sæsoner har han vundet begge nationale pokalturneringer i Frankrig samt det franske mesterskab.
Det er dog ikke lykkedes den ambitiøse klub at få den ultimative succes i Champions League, hvor klubben tidligere i år blev ekspederet ud i kvartfinalen af Manchester City.
Laurent Blanc vandt som spiller VM med Frankrig i 1998, og han har også været landstræner i Frankrig fra 2010 til 2012.
Ifølge L'Equipe og spanske medier forventes den tidligere Sevilla-træner Unai Emery at blive ny cheftræner i den franske storklub.
Her hvisker Ronaldo og Blanc:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.