TV: Her får han IKKE rødt kort

Marseille dominerede totalt og vandt 6-1 ude over Toulouse, men undervejs var gæsternes målmand Steve Mandanda tæt på at koste sit hold dyrt

Da der var spillet tyve minutter af fredagens enlige Ligue 1-dyst, var Martin Braithwaite og Toulouse allerede godt i gang med at få ørene i Marseille-maskinen.

3-0 førte gæsterne, og en af scoringerne var endda signeret af en af værternes egne spillere. Men kort efter så det alligevel pludselig ud til, at hjemmeholdet fik en uventet chance for at komme tilbage i kampen.

Da der resterede 10 minutter af første halvleg var Marseille-keeper Steve Mandada i gang med at trække tiden under et udspark, og den slags gad kampens dommer Tony Chapron ikke finde sig i. Udeholdets målmand blev hurtigt præsenteret for et gult kort, men det var som om, at det i sig selv ikke var advarsel nok.

Se også: Zlatan ramt af intern kritik: Du scorer ikke nok

For Mandanda forsatte de langsomme takter, og pludselig så det ud til, at en udvisning ville blive en realitet. Chapron satte i hvert fald i løb ned mod Marseilles bagerste mand og hev det røde kort op af lommen. I sidste ende var der dog kun tale om en trussel, om end Mandanda til at starte med stod måbende og ventede på sin dom.

11 mod 11 fortsatte kampen på samme måde som hidtil. Eller sagt på en anden måde: Toulouse fortsatte med at lukke mål ind, og Marseille legede sig videre mod triumf.

Se også: TV: Kopierer Balotelli og bliver til grin
En enkelt træffer til inden pausen betød, at gæsterne kunne snakke taktik i ro og mag med en 4-0-føring i bagagen, og selv om Toulouse formåede at komme på tavlen i anden halvleg, endte også denne del af affæren med Marseille som den mest scorende part.

Slutresultatet blev 6-1 og dermed lægger mesterskabsaspiranterne pres på PSG og Lyon i toppen af tabellen, mens Matin Braithwaite, der fik godt en time i fredagens kamp, og Toulouse er placeret under stregen og mere og mere ligner et bud på en nedrykker i Ligue 1.

Se den bizarre episode med Steve Mandanda øverst i artiklen - og mål fra 1-6-kampen i tv-klippet her:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere