TV: Kopierer Balotelli og bliver til grin

Marseilles Michy Batshuayi fik næppe sit livs søvn natten til lørdag, da han kort forinden havde gjort sig til grin i forbindelse med et straffespark

Michy Batshuayi insisterede i bedste 'Balotelli-stil' på, at han var den rette mand til at tage Marseilles straffespark i kampen mod Caen. (Foto: Screendump/TV3 Sport)
Michy Batshuayi insisterede i bedste 'Balotelli-stil' på, at han var den rette mand til at tage Marseilles straffespark i kampen mod Caen. (Foto: Screendump/TV3 Sport)

21-årige Michy Batshuayi fik fredag en trist hovedrolle og viste sig tilmed fra sin alt andet end uselviske side, da Marseille på hjemmebane led nederlag til Caen i Ligue 1

Det startede ellers lovende for værterne og i særdeleshed Batshuayi, som efter bare et enkelt minuts spilletid tilkæmpede sig et straffespark og dermed så ud til at give sig selv og sine medspillere en optimal åbning på dysten.

Desværre for Marseille insisterede Batshuayi i bedste 'Balotelli-stil' på, at han var den rette mand til at tage sig af forsøget fra pletten. Og efter en kort diskussion med holdkammeraten Andre Ayew fik belgieren tilsyneladende brugt sine overtalelsesevner så godt, at han kunne gøre sig klar til at eksekvere.

Se også: TV: Ny konge-kamp af dansk profil

Det viste sig få sekunder senere at være en dårlig beslutning. For Marseille-angriberen brændte på Caens keeper Rémy Vercoutre, der gik til den rigtige side og parrede bolden sikkert ud til siden.

Afbrænderen skulle i sidste ende vise sig at blive dyr for Marseille. Forhåndsfavoritterne kom godt nok foran 2-0 efter en scoring på hver side af pausen, men da Caen for anden udekamp i streg satte en fantastisk slutspurt ind, lykkedes det gæsterne at få fuldt udbytte på den franske sydkyst.

Tre scoringer i løbet af de sidste 25 minutter sørgede for udesejr, og dermed må Batshuayi og de øvrige Marseille-aktører nu sande, at chancerne for et fransk mesterskab har lidt endnu et knæk.

Se også: PSG-stjerne: Vi bør gøre som Chelsea

Anderledes positivt ser det ud for Caen, der med sejren har sikret sig 19 point i de seneste syv kampe i Ligue 1. Kun mestrene fra PSG har formået at tage point fra de formstærke oprykkere siden 10. januar..

Den seneste optur har ligeledes resulteret i et heftigt hop frem i tabellen for Caen, der med fredagens triumf har sat sig midlertidigt på 9. pladsen. Marseille bibeholder 3. pladsen, men kan i forhold til point blive sat endnu lægere bagud i guldkampen, når de foranliggende konkurrenter Lyon og Paris Saint-Germain skal i kamp henholdsvis lørdag og søndag.

Her forsøger Michy Batshuayi sig med en 'Balotelli', men det skulle han næppe havde gjort:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere