TV: Ny konge-kamp af dansk profil

Den danske målmand Jonas Lössl forsætter med at imponere i sin franske klub Guingamp

Inden søndagens kamp mod Montpellier var den franske klub Guingamp ubesejret i 10 kampe i den bedste franske række - og det kan de blandt andet takke Jonas Lössl for, der i flere opgør denne sæson har vist storspil.

Søndag tog Lössl og co. imod Montpellier, der lå et point foran Guingamp på 8.pladsen inden opgøret - men det gik desværre ikke som håbet for danskerklubben, der havde Lars Jacobsen med på bænken i hele kampen.

Se også: Lössl i topform med fantastisk dobbeltredning

Morgan Sanson bragte allerede udeholdet foran efter to minutters spil, og 10 minutter inde i anden halvleg øgede Kevin Berigaud til 2-0, der også blev kampens resultat.

På trods af det skuffende resultat kunne Jonas Lössl dog glæde sig lidt over sin egen personlige indsats. Han kunne ikke klandres for nogen af målene, og udover det diskede han op med flere gode redninger i løbet af opgøret.

Især den sidste var tæt på at være ren verdensklasse.

Se også: TV: Lössl med fantastisk redning mod tophold

Montpellier havde fået tildelt et straffespark i kampens overtid. Djamal Bakar brændte dog forsøget ved at sparke på overliggeren, og efter noget klumspil sendte en Montpellier-spiller et kvalificeret skud afsted mod Lössl mål - men danskeren nåede på fantastisk vis ned og reddede skuddet med en flot refleksredning.

Montpellier tog dog alle tre point på trods af Lössl storspil og øgede afstanden ned til netop Guingamp med fire point.

Du kan se højdepunkter fra Lössl pragtkamp i toppen af artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere