TV: Zlatan-show sender PSG tæt på guld

PSG besejrede her til aften Reims med 4-1, og det gør, at man kun er 10 point fra at kunne kalde sig franske mestre. Potentielt syv, hvis AS Monaco dummer sig i morgen mod bundprop

Zlatan Ibrahimovic leverede et nyt show mod Reims (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic leverede et nyt show mod Reims (Foto: AP)

Paris er byernes by, siges det. Men i fodboldmæssig forstand er det kun byernes by, når det kommer til indenrigs-fodbold. Når de er bundet til udlandet, formår klubben ofte at ryge ud senest i kvartfinalen i Champions League. I midtugen besejrede PSG Chelsea med 2-1 på Parc des Princes, så nu var det tid til at holde sig til det, man er flyvende til: at spille liga-fodbold.

De sidste tre sæsoner er det blevet til et fransk mesterskab, og meget tyder på, at man hjemtager mesterskabet igen i år. Inden kampen mod Reims havde man 24 point ned til de nærmeste forfølgere fra AS Monaco med 12 kampe tilbage. Det betyder altså, at PSG skal skrabe 13 point sammen i de sidste 12 kampe, og så er man mester.

Se også: Zlatan antyder skifte til Premier League

Se også: 15. år kan blive lykkens år: Zlatan-mål i CL-brag

Zlatan Ibrahimovic havde endnu en super-aften i Paris (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic havde endnu en super-aften i Paris (Foto: AP)

Se også: TV: Se Barcelona vinde på snydemål

Og man var godt på vej mod de første tre ud af 13. 10 minutter var nemlig spillet, da van der Wiel blev spillet i dybden af Zlatan og sikkert sparkede værterne i front. Gæsterne fik udlignet med 11 minutter tilbage af første halvleg, efter Trapp lavede et stort drop.

Men to minutter før første halvlegs slutning var det svenske Zlatan, der bragte hjemmeholdet i front. Det skete, da han spillede flot samme med Lucas og sidenhen sparkede bolden i det lange hjørne.

I første halvlegs tillægstid blev det også til 3-1. Det skete, da Cavani blev spillet fri af Zlatan. Uruguayaneren var sikkerheden selv foran gæsternes mål.

Zlatan gjorde det til 4-1, da et van der Wiel-indlæg havnede perfekt hos svenskerens venstre-ben og dernæst sikkert sparkede bolden i mål.

Se alle de lækre mål og Zlatan-aktioner i tv-klippet over artiklen

Sejren til PSG gør, at Laurent Blancs tropper kun er 10 point fra at kunne kalde sig franske mestre med 11 kampe igen. Potentielt syv, men så skal AS Monaco tabe på hjemmebane til den absolutte bundprop i Ligue 1, Troyes.

Zlatan Ibrahimovic er tæt på endnu et mesterskab (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic er tæt på endnu et mesterskab (Foto: AP)
 

Her siger Lavezzi farvel til PSG:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere