Uhyggeligt uheld overskygger triumf

Paris Saint-Germain vandt den franske pokalfinale for 13. gang, men Kylian Mbappé måtte gå ud med en grim skade

Kylian Mbappé leverede forarbejdet til Paris Saint-Germains sejrsmål, men måtte kort efter udgå med en skade. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappé leverede forarbejdet til Paris Saint-Germains sejrsmål, men måtte kort efter udgå med en skade. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Fodbolden er tilbage i Frankrig efter mere end fire måneders pause, men billedet er det samme i juli, som det var i marts: Paris Saint-Germain er landets bedste hold.

Hovedstadsklubben fejrede comebacket til fodboldbanerne ved at vinde den franske pokalturnering, Coupe de France, med en finalesejr på 1-0 over Saint-Étienne.

Men finalen på Stade de France i Paris blev skæmmet af den voldsomme tackling, som Saint-Étiennes anfører, Loic Perrin, efter en halv times spil satte ind på landsholdsstjernen Kylian Mbappé.

PSG-spilleren kom stormende i fuld galop, da han blev sendt til jorden af Perrins strakte ben. Tacklingen sad lige på anklen, der fik et ordentligt vrid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Geoffroy van der Hasselt/Ritzau Scanpix
Foto: Geoffroy van der Hasselt/Ritzau Scanpix
 

Mens Mbappé lod sig udskifte med store smerter, endte de øvrige spillere i massetumult. Dommeren måtte vente på, at spillerne dampede af, inden han efter et videogennemsyn viste Perrin ud og satte kampen i gang igen.

På det tidspunkt var PSG allerede foran med 1-0. Mbappé skabte målet med et kraftfuldt gennembrud. Hans afslutning blev reddet af Saint-Étiennes målmand, men Neymar satte returbolden i nettet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Franck Fife/AFP
Foto: Franck Fife/AFP
 

Scoringen blev kampens eneste, og dermed er Coupe de France-trofæet tilbage hos Paris Saint-Germain efter sidste års choknederlag til Rennes. Det er 13. gang, klubben vinder pokalturneringen.

Allerede næste fredag er der endnu en finale på programmet, nemlig ligacupfinalen, der afvikles for sidste gang, inden turneringen nedlægges.

Her skal Paris Saint-Germain op imod Lyon.

Se også: Medie: Overvejer chokskifte!

Se også: Dumt eller desperat? Bekræfter favorit-klub

- Ingen forsøgte at sætte sig ind i, hvilken vinkel dommer Sandi Putros havde på situationen ved straffet, mener Benjamin Leander.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sæt jer nu ind i det inden I dømmer!

23 kommentarer
Vis kommentarer