Ydmyget Neymar afhørt: Jeg gik i fælden

Brasiliens største sportsstjerne risikerer at miste sine sponsorer, efter ung model har anklaget ham for voldtægt

Neymar udenfor politistationen i Rio torsdag. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix
Neymar udenfor politistationen i Rio torsdag. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix

Da 2019 begyndte, drømte Neymar om fransk mesterskab med PSG. Han drømte om at vinde Champions League med sin franske arbejdsgiver, og så drømte han stensikkert om at vinde Copa América med Brasilien – som anfører – på hjemmebane i juni.

Han vandt det franske mesterskab. Resten bliver ikke i denne omgang.

Seks måneder inde i året måtte han endda lide den tort at blive trillet ind på en politistation i rullestol, skadet, og med barske anklager om voldtægt hængende over sig som en dyngvåd sky, der bare venter på at eksplodere.

Neymar nægter voldtægt mod modellen Najila Trindade Mendes de Souza, der i et tv-interview, hvis hele længde kan ses mandag på SBT Network i Brasilien, har fortalt i detaljer, hvordan har forbrød sig seksuelt mod hende på et hotelværelse i Paris i maj.

For at illustrere dette har han offentliggjort en række intime WhatsApp-beskeder mellem de to. Men da det var uden Najilas samtykke, strider det mod den gældende lovgivning på området.

Og derfor trillede han ind på politistationen i Rio de Janeiro torsdag.

Neymar udtaler sig til pressen efter sin afhøring af politiet. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix
Neymar udtaler sig til pressen efter sin afhøring af politiet. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix
 

Neymar er ikke andet end anklaget af pigen. Der er ingen sigtelse og ingen offentligt tilgængelige beviser for noget som helst.

Alligevel sidder hans sponsorer lidt uroligt i sædet. Og det er altså ikke Gardin Lis fra Randers, vi taler om.

Nike udtrykte ’dyb bekymring’ over kvindens udtalelser, mens Mastercard gik skridtet videre og ifølge flere store aviser i Brasilien suspenderede aftalen med Neymar, indtil situationen er afklaret.

- Vi er meget bekymrede over de seneste anklager og fortsætter med at overvåge situationen, har Nike skrevet i en udtalelse, mens Mastercard endnu har til gode at udtale sig til citat.

Der florerer en video på internettet, der varer et minuts tid og som angiveligt er filmet dagen efter, hvor to personer, der efter sigende skulle være Neymar og Najila igen er sammen på en seng. Denne gang fuldt påklædt men dog i gang med noget, der muligvis kunne ende i noget meget intimt.

Så langt kommer det imidlertid ikke.

Kvinden rejser sig og slår manden et par gange, mens denne forsøger at forsvare sig. Hun sender en byge af ord mod ham i et alt andet end hjerteligt tonefald, og så stopper klippet.

Najila Trindade Mendes de Souza under interviewet med SBT Network. TV-stationen har lagt en bid af samtalen ud og viser det hele mandag. Foto: HO/SBT/AFP/Ritzau Scanpix
Najila Trindade Mendes de Souza under interviewet med SBT Network. TV-stationen har lagt en bid af samtalen ud og viser det hele mandag. Foto: HO/SBT/AFP/Ritzau Scanpix
 

Ifølge hendes advokat, Danilo Garcia de Andrade, ER der tale om de to. Klippet er taget med fuldt overlæg af Najila dagen efter det påståede overgreb. Og hun har fortalt sin advokat, at det var for at kunne bevise det, hvis Neymar skulle finde på at forgribe sig på hende igen.

- Hvad hun har sagt til mig var, at hun havde brug for bevis for dette angreb, har han fortalt, siger han.

Der er dog ingen forklaring på, hvorfor hun skulle have lyst til at omgås Neymar et døgns tid efter en voldtægt, og lokalerne ligner nu heller ikke just en suite på et fashionabelt hotel.

Neymar har afvist beskyldningerne på Instagram og påstår, at både han og kvinden frivilligt indgik i den seksuelle akt.

I stedet kalder han hende en løgner og påstår, at hun forsøger at afpresse ham.

- Jeg deler alt nu, hele samtalen, som jeg havde med denne kvinde, alle vores private ting. Det er nødvendigt for at vise, at intet skete. Det var et forhold mellem en mand og en kvinde bag fire vægge. Noget der sker for alle par.

Faldt i fælden
- Der var intet galt dagen efter, og vi fortsatte med at udveksle beskeder, fortæller Neymar i opslaget, som han siden har pillet ned.

- Jeg bliver beskyldt for voldtægt. Det er meget voldsomt, men sådan er det lige nu, og jeg er meget overrasket. Det er hårdt, fordi alle der kender mig ved, at jeg aldrig ville gøre sådan noget.

- Det var en fælde, som jeg faldt i, men det er en lektion for mig i fremtiden. Der er mennesker, der vil udnytte og afpresse andre mennesker. Det rammer ikke kun mig men hele min familie, siger han.

Parret mødtes på Instagram, og Neymar fik fløjet hende til Paris i maj, hvor de mødtes hotellet.

Ifølge Najila ville Neymar dyrke ubeskyttet sex, hvilket hun afviste. Det gjorde stjernen vred, og derfra udviklede det sig voldsomt.

Neymar blev skadet forleden i Brasiliens træningskamp mod Qatar og er derfor ikke tilgængelig for landstræner Tite under de næste ugers Copa América.

Se også: Model står frem: Anklager Neymar for voldtægt

Se også: Trods voldtægts-anklager: Superstjerne klar til kamp

Se også: Dropper stjerne: Han ville selv væk

Se også: Robert Skov tog papparazzi-billede: - Fik den helt store sviner

Luciano Re Ceccioni i den velkendte lyseblå Lazio-trøje, som han bar fra 1972 til sin død i begyndelsen af 1977. Foto: Reuters Sport og Spil Stjernens dårlige dømmekraft kostede ham livet

Juanito overfor Allan Simonsen. Foto: Colorsport/REX/Shutterstock Sport og Spil Da Real Madrid-legenden døde, sørgede de også i Barcelona

23 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere