Zlatan: Afskriv ikke Marseille

Zlatan Ibrahimovic regner stadig med Marseille i mesterskabskampen

Zlatan fejrer sin scoring mod Marseille. (Foto: AP)
Zlatan fejrer sin scoring mod Marseille. (Foto: AP)

Paris Saint-Germain tog i går en stor skalp i den franske mesterskabskamp med en 2-3-sejr på udebane over ærkefjenderne og titelkonkurrenterne Marseille.

Sejren efterlader hovedstadsklubben på Ligue 1s førsteplads med på 62 point - ét flere end Lyon på andenpladsen og fem flere end Marseille på tredjepladsen.

Gårsdagens resultat til trods tror Zlatan Ibrahimovic dog stadig, at Marseille kan blande sig i kampen om det franske mesterskab.

Se Blaise Matuidis mål fra søndagens kamp her:

- Det var vigtigt at få alle tre point, og ikke kun fordi, at det var mod Marseille. Vores rivaler lægger pres på os, så det var tre vitale point i titelræset.

- Marseille er ikke ude af mesterskabskampen endnu. Det er et godt hold, og de bliver en trussel lige til det sidste, siger svenskeren til L'Equipe.

Der er syv kampe tilbage af Ligue 1. Næste opgave for Paris Saint-Germain er først den 18. april mod Nice. Inden da venter kampe i de to franske pokalturneringer og første opgør i Champions League-kvartfinalen mod Barcelona.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere