Zlatan igen i klammeri med PSG-kollega

Fransk stortalent blev lidt for tæt i sin markering af Paris Saint-Germains svenske stjerne

Zlatan Ibrahimovic vandt i weekenden karrierens 29. titel, da PSG besejrede Lille i Coupe de la Ligue-finalen. Svenskeren, der har scoret 42 mål i 45 klubkampe denne sæson, scorede for en gangs skyld ikke. (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic vandt i weekenden karrierens 29. titel, da PSG besejrede Lille i Coupe de la Ligue-finalen. Svenskeren, der har scoret 42 mål i 45 klubkampe denne sæson, scorede for en gangs skyld ikke. (Foto: AP)

Adrien Rabiot tog brodden af historien, da han sidste sommer fortalte pressen, at hans og Zlatan Ibrahimovic' forhold var ganske fint, selvom de var røget i totterne på hinanden i en træningskamp mod Chelsea.

En diskussion på banen blev efterfølgende afklaret i omklædningsrummet, og historien døde der.

Et hav af pressefotos og tv-billeder fra Paris Saint-Germains kampe i såvel Frankrig som Champions League vidner da også om, at de to ofte ses snakkende venskabeligt sammen og sågar jubler sammen.

Men det er alligevel ikke altid, Rabiot og Ibrahimovic er BFF.

Onsdag var den således gal igen mellem de to Paris Saint-Germain-stjerner.

Denne gang på træningsbanen Camp des Loges, hvor Ibrahimovic trænede med for første gang siden pokalfinalesejren over Lille lørdag, som blev fulgt op af en forlænget weekend i Las Vegas med blandt andre Javier Pastore og Marco Verratti.

Rabiot og Ibrahimovic hygger sig sammen, da Chelsea er sendt ud af Champions League. (Foto: PA Photos)
Rabiot og Ibrahimovic hygger sig sammen, da Chelsea er sendt ud af Champions League. (Foto: PA Photos)
 

Ifølge L'Équipe var stemningen langt fra behagelig mellem stjernerne.

Det føg med verbale øretæver og gestikulationer mellem Ibrahimovic og Rabiot. Det franske stortalent havde påtaget sig opgaven at markere svenskeren i en trænings-session, og den blev ifølge Zlatan lidt for tæt.

De to kom i klammeri, og til sidst måtte anfører Thiago Silva lægge sig imellem og stoppe dem.

Svenske Expressen har talt med journalisten Arnaud Hermant, der var til stede under træningen og så sammenstøddet.

- Det var nu ikke så alvorligt. Det var et skænderi, som man ser så ofte til træninger, siger han.

PSG har for længst vundet det franske mesterskab og kan vinde The Treble, hvis de besejrer Olympique Marseille i Coupe de France-finalen 21. maj.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere