Zlatan: Jeg ser Zlatan i USA

Zlatan Ibrahimovic åbner for et skifte til USA - ved at omtale sig selv i tredjeperson

Zlatan Ibrahimovic drømmer om USA (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic drømmer om USA (Foto: AP)

Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic ser ud til at blive i Paris Saint Germain i en sæson mere, men man kan sagtens forestille sig, at det ikke varer længe, før han bytter rigmandsklubben ud med en ny adresse.

Og der er ingen tvivl om, at klubberne nok skal flokkes om at få en underskrift fra den kontroversielle svensker, når den tid kommer. Det er blevet populært for store stjerner at spendere de sidste år af karrieren i USA; det har blandt andre Frank Lampard, Steven Gerrard, Andrea Pirlo og Kaka valgt at gøre.

Se også: Zlatan: Min næste klub bliver en stor overraskelse

Det samme kan Zlatan gøre. Det fastslår den svenske angriber; naturligvis ved at omtale sig selv i tredjeperson.

- Jeg ser Zlatan spille i USA, men hvornår er umuligt at sige. Du ser flere spillere på højt niveau, som kommer dertil. Flere spillere er blevet varme på MLS, og de fortjener også et højt niveau i ligaen, siger Zlatan Ibrahimovic til Bleacher Report.

Svenskeren har også været sat i forbindelse med AC Milan og Galatasaray.

 Se Zlatan stemple dansker:

1 kommentar
Vis kommentarer