Zlatan kan skrive historie i weekenden

Allerede i weekenden kan Zlatan Ibrahimovic blive den mest scorende spiller i Paris Saint-Germains historie

Zlatan har scoret 107 gange for PSG. Han mangler kun to mål, før han kan kalde sig den mest scorende i klubbens historie. (Foto: AP)
Zlatan har scoret 107 gange for PSG. Han mangler kun to mål, før han kan kalde sig den mest scorende i klubbens historie. (Foto: AP)

Blot to mål mangler Zlatan Ibrahimovic for at tangere målrekorden i sin franske klub. En rekord, som lige nu besiddes af Pauleta med 109 mål. Men portugiseren bærer bestemt ikke nag over, at han snart kan miste sin målrekord.

- Alle rekorder er til for at blive slået. Sådan er fodbold. Jeg er glad, for det handler ikke om hvem som helt. Ibrahimovic er en fænomenal spiller med enestående kvaliteter. Det skulle ske en dag, og Ibrahimovic fortjener at slå mig, siger Pauleta ifølge Aftonbladet til det franske magasin Le Parisien.

Se også: Frankrig måber: Hvad sker der med Zlatan?

Zlatan Ibrahimovic har ellers haft en forfærdelig sæson målscoringsmæssigt. Først i sidste weekends kamp lykkedes det for første gang i sæsonen at score, da han passerede danske Jonas Lössl i Guingamp-målet.

Svenskeren havde også chancen for at fordoble målhøsten på et straffespark i slutningen af kampen, men her vandt Lössl den skandinaviske duel.

Zlatan mangler dog kun tre mål for at have målrekorden alene, og dermed kan det allerede ske lørdag, når Paris Saint-Germain møder Nantes på udebane.

TV: Zlatan-show, hæl og hattrick.

 

TV: Også direkte på frispark kan svenskeren score. Se selv her.

0 kommentarer
Vis kommentarer