Gå hjem, agenter: Fandt ny spiller på LinkedIn

Slovensk topklub manglede penge til at købe ind, men så fik træneren en ide, der til og med var gratis

Måske bør Jorge Mendes og de andre agenter kigge sig lidt over skulderen, når næste transfervindue åbnes.

For der findes andre måder at hente nye spillere på end den slagne og dyre vej forbi slipsedrengene. Det har en slovensk topklub opdaget, og på den måde har man netop hentet en fuldgod erstatning for sin anfører.

Uden at have de store midler i kassen forsøgte NK Domzale sig nemlig med et opslag på LinkedIn, det internationale, faglige netværk henne i cyberspace.

Den 7. januar eftersøgte træner Luka Elsner her en ‘offensiv højreback med EU-pas’, og hele 150 spillere reagerede.

(Foto: Linda Johansen) Brøndby - 2. feb. 2016 - kl. 15:14 Troels Bech vurderer vinduet: Styrket i offensiven

Klubben, der ligger på en tredjeplads i PrvaLiga, gik i gang med at kigge på optagelser af de forskellige emner og endte med at invitere spanske Alvaro Brachi til en uges prøvetræning.

Her overbeviste den 30-årige back om, at han var en værdig afløser for klubbens anfører Nejc Skubic, som tyrkiske Konyaspor havde hentet lige efter nytår, i trænerens meget offensive 3-4-3 system.

- Vi havde brug for at finde en billig måde at erstatte vores anfører på, siger Luka Elsner i følge BBC, som også har talt med klubbens PR-officer, Grega Krmavnar.

Se også: Var et kæmpe-flop i Norge: Nu er han solgt for 135 millioner

- Vi har et lille budget og har ikke råd til de største spillere. Vi kunne ikke finde nogen i Slovenien. LinkedIn var vores træners ide, og vi besluttede os for at prøve. Vi så video af de bedste kandidater og analyserede dem, fortæller han om den simple opskrift.

- Vi skulle bruge en spiller, der var uden kontrakt, og som havde lyst til at prøve nye græsgange, og vi har fundet en kvalitetsspiller. Jeg tror, vi er de første, der har gjort det på denne måde.

Om Alvaro Brachi slår til, må tiden vise. Han har ikke haft den helt store karriere men har trods alt spillet i såvel Spanien som Ungarn og Cypern. De seneste to år har han ikke spillet regelmæssigt, men måske kan han snart pynte sin LinkedIn-profil med en slovensk medalje.

Ramires valgte at gå efter pengene i Kina. (Foto: AP) Intl. fodbold - 2. feb. 2016 - kl. 14:41 Kina vandt transferkrigen: Her er de 10 største handler

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere