Gjorde nar af et helt folkefærd: Nu risikerer han at misse drømmen

En kontroversiel gestus fra den colombianske midtbanespiller Edwin Cardona kan nu koste ham VM-billetten til Rusland

Den colombianske playmaker risikerer en lang karantænedom efter en tåbelig gestus mod de sydkoreanske spillere i venskabskampen mellem Colombia og Sydkorea tilbage i november. Foto: Ahn Young-joon/AP
Den colombianske playmaker risikerer en lang karantænedom efter en tåbelig gestus mod de sydkoreanske spillere i venskabskampen mellem Colombia og Sydkorea tilbage i november. Foto: Ahn Young-joon/AP

Colombia endte i Gruppe H ved fredagens spændende VM-lodtrækning i Moskva. Med nationerne Polen, Senegal og ikke mindst Japan.

Men når det colombianske VM-eventyr bliver sparket i gang mod netop Japan i Saransk 19. juni, er der stor sandsynlighed for, at det bliver uden midtbanespilleren fra Club Atlético Boca Juniors, Edwin Cardona. Som alle andre har også Cardona drømt om at deltage i en VM-slutrunde for sit land, men nu er der tvivl om, hvorvidt han overhovedet kommer med.

Den 24-årige colombianer risikerer nemlig en disciplinærstraf af den helt tunge slags efter en racistisk gestus under en venskabskamp mod Sydkorea 10. november.

Det internationale fodboldforbund, FIFA, undersøger i hvert fald, om den kontroversielle hændelse og opførsel skal udløse en karantænedom eller ej.

Og hvis disciplinær-komitéen beslutter sig for at straffe den tåbelige gestus, kan Cardona meget vel ende med en fem dages karantæne – hvilket i sidste ende kan koste colombianeren sin VM-deltagelse.

Det skriver bl.a. den svenske avis Expressen, der citerer den britiske sportsjournalist Carl Worswick, der er ekspert i colombiansk fodbold.

Cardona vil i tilfælde af en karantænedom af den kaliber nemlig først være tilgængelig for sit landshold i en potentiel semifinale.

Den sydkoreanske Tottenham-stjerne Son Heung-min scorede begge mål i 2-1-sejren over Colombia i den internationale venskabskamp.

Men kampen går altså ikke over i historiebøgerne på grund af spillet på banen. Tværtimod. Det var en kontrovers mellem Kim Jin-su og den colombianske Bayern München-lejesvend James Rodriguez, der fik Cardona til at gøre nar af anfører Ki Sung Yueng og resten af de sydkoreanske spillere ved at gøre sine øjne smalle med fingrene.

Svinestregen blev imidlertid ikke noteret eller straffet af kampens dommer. Men til gengæld forevigede TV-billederne gerningen, som nu altså behandles af FIFA’s disciplinær komité.

Det internationale fodboldforbunds (FIFA) disciplinær komité vurdere netop nu om Edwin Cardona skal straffes med en karantænedom inden VM i Rusland. Foto: AP/Ahn Young-joon
Det internationale fodboldforbunds (FIFA) disciplinær komité vurdere netop nu om Edwin Cardona skal straffes med en karantænedom inden VM i Rusland. Foto: AP/Ahn Young-joon
 

Cardona var ifølge Goal selv ude og undskylde for episoden efter kampen på landsholdets Twitter-profil og afviste alle beskyldninger om racisme. Den colombianske playmaker havde ikke i sinde at ’vise foragt over for hverken spillere, lande eller race.’

Colombias træner, José Néstor Pékerman, har også været ude og beklage episoden efterfølgende:

- Vi beklager dybt enhver overtrædelse forårsaget af Cardona.

- Alle vores spillere beklager dette. Spilleren selv undskyldte også på de sociale medier.

- Han har ikke begået lignende fejl før. Måske skyldtes det kulturelle forskelle. Han er meget ked af sin opførsel.

- Fodbold er ikke blot en sport. I nogle tilfælde kan det endda ende med krig. Vi beklager dybt at have forårsaget sådan en negativ indflydelse.

Edwin Cardona fik debut på det colombianske landshold tilbage i 2014. Som central midtbanespiller og venstre-kant har han spillet 25 kampe og scoret fire mål.

Se også: VM-profil på klubjagt: Vil være skarp mod Danmark

Se også: VM-billede vækker opsigt: Her er Superligaens dyreste babysitter

Se også: Svensk legende melder sig klar: Kan møde Danmark i VM-puljen

Thomas Sørensen spillede i Melbourne City fra 2015-2017. Foto: AP VM 2018 - 4. dec. 2017 - kl. 11:25 Nøglekamp: VM-modstander havde frygtet værre end Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen