Grimme billeder: Målmand angrebet med kanonslag

Adskillige kanonslag eksploderede rundt om målmanden i kampens overtid

Se den dramatiske afslutning på kampen her. Video: AP/SNTV

Weekendens opgør mellem The Strongest og Jorge Wilstermann i den bedste bolivianske række fik en uheldig afslutning, da The Strongest-målmand Daniel Vaca blev angrebet med omtrent et dusin kanonslag i kampens tillægstid, skriver spanske ES.

Ifølge det spanske medie var det Jorge Wilstermann-fans, der kastede kanonslagene efter Daniel Vaca. Udeholdet var på det tidspunkt bagud, og som det ses i optagelserne over artiklen, blev en tilskuer fra udeholdets sektion efterfølgende ført væk af politi og vagter.

Ifølge ES var der stadig adskillige minutters tillægstid tilbage, da Daniel Vaca blev angrebet. Kampens dommer valgte dog at fløjte opgøret af og tildele The Strongest sejren i stedet for at afvikle den resterende tid på et senere tidspunkt.

Daniel Vaca klagede efter hændelsen over en hyletone i ørerne, men blev efter et lægetjek meldt fit for fight, og sluttede sig til resten af holdet på træningsbanen mandag.

- Jeg har det bedre nu, lød kommentaren fra målmanden i den forbindelse.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere