Guldfugl har vundet ti mesterskaber på stribe - på ni sæsoner

10 mesterskaber på stribe har han vundet. Prisen på guldfuglen, der er garanti for et mesterskab, er da også 260 millioner kroner

Spilleren til venstre er garanti for nationale mesterskaber. 10 på stribe er det blevet til. Foto: AP
Spilleren til venstre er garanti for nationale mesterskaber. 10 på stribe er det blevet til. Foto: AP

Zlatan Ibrahimovic er verdenskendt for sine mange nationale mesterskaber, men nu har han fundet sin overmand.

Godt nok står svenskeren noteret for 13 nationale mesterskaber siden 2001, men mere end otte mesterskaber på stribe har han ikke.

Nu kan den 28-årige serbiske midtbanespiller Ljubomir Fejsa fejre sit 10. nationale mesterskab i træk. Det skete, da Benfica i weekenden blev portugisiske mestre.

Og faktisk er Fejsas 10 guldmedaljer kommet på ni sæsoner, da han skiftede midt i 2013/2014-sæsonen og dermed vandt det græske guld for Olympiakos og det portugisiske guld for Benfica i samme sæson.

Fejsas imponerende stime lyder nu på serbisk liga-guld med Partizan i 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011, mens det blev græsk guld med Olympiakos i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 samt portugisk guld med Benfica i 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017.

Seneste sæson, hvor Fejsa ikke blev national mester, var altså i 2007/2008, hvor han spillede for serbiske Hajduk Kula.

Artiklen fortsætter under billlederne:

Ljubomir Fejsa scorede i Champions League mod Besiktas i denne sæson. Foto: AP
Ljubomir Fejsa scorede i Champions League mod Besiktas i denne sæson. Foto: AP

Spilleren til venstre er garanti for nationale mesterskaber. 10 på stribe er det blevet til. Foto: AP
Spilleren til venstre er garanti for nationale mesterskaber. 10 på stribe er det blevet til. Foto: AP
 

I denne sæson er det blevet til 23 ligakampe for Benfica, men han har ikke scoret et eneste mål, og i alt er det blot blevet til tre mål i de 132 ligakampe gennem de ni guldsæsoner.

Som 19-årig var han i øvrigt tæt på at skifte fra Hajduk Kula til tysk fodbold, men det ventede skifte til Berlin-klubben Hertha BSC faldt på gulvet i sidste øjeblik.

Ærgerligt for den tyske hovedstadsklub, der ikke har vundet Bundesligaen siden 1931.

Og hvis der er andre klubber i Europa, der ønsker at vinde mesterskaber, så er prisen på at købe guldfuglen Ljubomir Fejsa fri på 260 millioner kroner.

Men det er måske billigt nok for et stensikkert mesterskab.

Ljubomir Fejsa står noteret for 23 landskampe - her mod Danmark i 2015. Foto: Lars Poulsen
Ljubomir Fejsa står noteret for 23 landskampe - her mod Danmark i 2015. Foto: Lars Poulsen

Se også: Agent om Barça-rygte: Man kan nemt sætte vild pris på Eriksen

Se også: Dansk agent afslører: Sådan sælger man til FC Barcelona

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere