Hård kritik: Danmark mangler Grønkjær-typer

Fodboldeksperten Mikkel Bischoff er skuffet over niveauet i dansk topfodbold. Han savner spillere, der kan det uforudsigelige. En anden ekspert giver landstræneren skylden

Vi har ikke nok driblere som Jesper Grønkjær, der kan afgøre en fodboldkamp, mener 6'erens fodboldekspert Mikkel Bischoff. (Foto: Lars Poulsen)
Vi har ikke nok driblere som Jesper Grønkjær, der kan afgøre en fodboldkamp, mener 6'erens fodboldekspert Mikkel Bischoff. (Foto: Lars Poulsen)
Følg Sport
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Nicklas Bendtner sidder mere på Instagram og Wolfsburgs bænk, end han snører støvler og scorer mål for sin tyske arbejdsgiver. Bare 472 minutter fordelt over 11 sølle kampe er det blevet til for Danmarks bedste angriber.

Så er der William Kvist, landsholdets viceanfører. Han matcher Bendtners grimme tal. Bare 517 minutter har Kvist fået i ni kampe for Wigan, som ligger næstsidst i The Championship. Den næstbedste engelske række. 

Ja, godt går det ikke for dem, der skulle forestille at være nogle af Danmarks største fodboldprofiler.

Bendtner kåret blandt værste Arsenal-transfers

6'erens fodboldeksopert Mikkel Bischoff mener, at Christian Eriksen er en af de få, der leverer på et kontinuerligt højt niveau på klubplan. Samtidig ser han en foruroligende tendens i dansk fodbold.

- Jeg synes, niveauet for danske topspillere i udlandet er faldende. Tidligere har vi haft spillere som Martin Laursen og Thomas Helveg, der spillede fast i Milan. Vi havde også Nicklas Jensen i Dortmund og andre, der spillede fast i PSV Eindhoven gennem en årrække. Mange af vores topspillere i dag får ikke fast spilletid i udlandet, siger Bischoff.

Det problem har Bischoff en helt enkel forklaring på. Den hedder talentudvikling.

- Mange af vores talenter tager tidligt til udlandet. Måske, måske ikke, bliver de til noget om nogle år. Men generelt er Danmark gået i stå talentudviklingsmæssigt i forhold til lande som Belgien, Schweiz og Holland, der er lykkedes med at få flere spillere frem fra talentrækkerne.

'Man of the match' - Eriksen har kurs mod Wembley

Disciplinerede spillere, der kan forsvare målet og indstille sig på trænerens taktiske budskaber har vi masser af. Ja, faktisk lidt rigeligt af, hvis man spørger Bischoff. Og det skorter heller ikke på dygtige pasningsspillere, der også er i stand til at vende i små rum. Men det er noget andet, Bischoff savner ved de danske spillere.

- Belgien producerer masser af spillere, som kan drible og sætte flere modstandere af på én gang. Men i Danmark mangler vi nogle, der kan åbne forsvaret op på egen hånd og score det uventede mål. Vores spillere er for skolede og det går ud over uforudsigeligheden, synes jeg.

Det er én helt bestemt type spiller, Bischoff gerne ser, at man sår igen i den danske fodboldjord hurtigst muligt.

- Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en type som Jesper Grønkjær, som kunne gå begge veje rundt om sin modstander og lave de skarpe og overraskende driblinger ind i feltet. Den type har vi glemt.

Okore om nedtur: Helenius tog det som en mand

Der burde ifølge Bischoff være mere fokus på, at spillerne for fremtiden får lov til at tage chancer i spillet og fejle for derefter at forsøge sig igen med et risikabelt træk uden, at en træner råber af dem.

En anden ekspert, Niels Christian Frederiksen fra TV3 Sport, er ikke ubetinget enig i Bischoffs kritik af de danske spilleres mangel på finesse og uforudsigelighed.

- Jeg synes da, vi har nogle uforudsigelige spillere i Christian Eriksen og eksempelvis en Yussuf Poulsen. Men det er da rigtigt, vi mangler nogle flere, der kan noget overraskende på den sidste tredjedel af banen, som den gang med Elkjær og Laudrup-brødrene, siger Frederiksen til Ekstra Bladet. 

Frederiksen hæfter sig ved, at man i Belgien, Schweiz og Spanien har været i gang med en struktureret talentudvikling med akademier gennem flere år. Og det er vi først ved at komme efter nu i Danmark. Det kan været et af svarene på, at vi ikke ser så mange med Grønkjærske gennembrud og drabelige driblinger. Samtidig mener TV3 Sport-eksperten ikke, det er spillerne, men rammerne den er helt gal med i dansk fodbold.

Han tror eksempelvis, der kommer til at ske endnu mere med spillerne på det danske landshold, når Morten Olsen en gang træder tilbage.

- Olsen er systemortodoks. Spillet er meget konformt på landsholdet. Så hvis du stikker bare en lille smule ud og har dine egene holdninger, kommer du ikke med. Bare se på Daniel Wass, der ellers gør det fantastisk. Men fordi han ikke er William Kvist-typen, får han ikke chancen.

United-stjerne efter anklager: Min samvittighed er ren

Faktisk mener Frederiksen, at vi allerede har flere spillere med x-faktor i Danmark. Spillere, der kan afgøre en kamp. Problemet er bare, at de ikke får lov, når de spiller for landsholdet.

- Man får ikke lov til at tage den ene dribletur efter den anden på landsholdet. Eriksen er jo bedre i Tottenham, fordi han får lov til at bryde ud af rammerne og udfordre. Men på landsholdet får han og andre spillere et lidt kedeligt skær.

Derfor mener Frederiksen, at man bør lade spillere som Christian Eriksen, Lucas Andersen og Yussuf Poulsen tage flere chancer i spillet på landsholdet. Akkurat som de får lov til på klubplan, hvor de har succes. Olsen bør ifølge Frederiksen kigge mod Brøndbys træner, Thomas Frank, der tidligere var U17-landstræner med stor succes og førte Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer og de talenter andre frem til en semifinale ved EM. 

- Han lod spillerne skyde brystet frem og have en holdning. Og han lod dem udfordre og overraske modstanderne. Det er sådan noget, dansk fodbold har brug for noget mere af, siger Frederiksen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+