Hård straf: Marokko udelukket indtil 2021

Marokko må ikke deltage i Africa Cup of Nations de næste to slutrunder oplyser det afrikanske fodboldforbund

Marokkos fans må acceptere, at de ikke kan se deres helte i de næste to slutrunder ved African Nations Cup. Foto: AP)
Marokkos fans må acceptere, at de ikke kan se deres helte i de næste to slutrunder ved African Nations Cup. Foto: AP)

Marokko frabad sig at være vært for årets Africa Cup of Nations af frygt for Ebola-smitte, og det betaler landets fodboldlandshold nu dyrt for.

Det afrikanske fodboldforbund, CAF, har besluttet at udelukke Marokko fra at deltage i de kommende to Africa Cup of Nations, der bliver spillet i henholdsvis 2017 og 2019.

Ud over den sportslige straf skal landets fodboldforbund også frem med den store pengepung.

Marokkos fodboldforbund har fået en bøde på en million dollar, cirka 6,5 millioner kroner, lige som forbundet skal betale et beløb svarende 59 millioner kroner i erstatning til CAF og forbundets sponsorer.

Det gik heftigt for sig (Foto: Zuma) Landsholdsfodbold - 6. feb. 2015 - kl. 07:32 TV: Vild tilskuerballade: 'Det er en krigszone'

I oktober bad Marokko CAF om at udskyde mesterskaberne af frygt for ebolaudbruddet i de vestafrikanske lande. Det afviste forbundet.

Som følge af afvisningen frabad Marokko sig i november at være vært for turneringen, hvorfor landet også blev strøget fra deltagerlisten.

I stedet overtog Ækvatorial-Guinea værtskabet for turneringen, hvor Elfenbenskysten og Ghana søndag spiller finale.

Værtslandet Ækvatorial-Guinea bliver i øvrigt også straffet for urolighederne i forbindelse med semifinalen-opgøret mod Ghana.

Ghana førte 3-0 med små 10 minutter tilbage, da kampen måtte afbrydes i cirka en halv time. Ghanesiske fans måtte flygte fra deres pladser på tribunerne, da de var blevet overdænget med kasteskyts, og måtte stille sig ned bag det ene mål.

Se også: Skandaløs afslutning: Ghana ydmyger værter

Da kampen blev genoptaget, nøjedes dommeren klogt nok med tre minutters tillægstid, så kampen kunne blive fløjtet af i en fart.

Ifølge CAF kom mindst 36 personer til skade under urolighederne.

Straffen er dog noget mild mod værtslandet, som slipper med at betale 600.000 kroner for urolighederne - CAF har også dømt Ækvatorial-Guinea til at spille landets næste kamp uden tilskuere.

Denne del af straffen er dog blevet gjort betinget af, at der ikke sker nye uroligheder i kampen om bronze. Her skal Ækvatorial-Guinea lørdag møde Den Demokratiske Republik Congo.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere