Annonce:
Annonce:

Han er Laudrups kontroversielle kamphund

Agenten Bayram Tutumlu er en kontroversiel figur i fodboldverdenen, men Michael Laudrup har i mere end to årtier været tæt knyttet til den tyrkiske fodboldkøbmand

- Jeg er ikke en agent eller en rådgiver eller en klubmand eller en spillermand. Jeg er Bayram Tutumlu, siger Laudrups kamphund. Foto: Lars Poulsen
- Jeg er ikke en agent eller en rådgiver eller en klubmand eller en spillermand. Jeg er Bayram Tutumlu, siger Laudrups kamphund. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold

Virksomheden Bayram Tutumlu Management holder til i landsbyen Frisange i Luxembourg. På Route de Luxembourg nummer 31A, står der på virksomhedens Facebook-side, hvor en digital nål på et landkort stedfæster forretningen til en grund mellem nummer 29 og 31.

Letzebuergerstross hedder vejen på det lokale sprog. Der er intet luksuriøst over stedet. Frisange er bare en samling uinteressante bygninger på grænsen til Frankrig.

Balotelli-kontrakt lækket: Fik millioner for ikke at spytte på modstanderne

Umiddelbart antyder intet, at Bayram Tutumlu i over 20 år har skovlet penge ind på at være manager for nogle af fodboldsportens største stjerner og ved siden af har drevet et væld af virksomheder.

Den 56-årige tyrker må formodes at være stenrig. Alene hans tætte forbindelse til Michael Laudrup må have sikret ham økonomisk for livet.

Annonce:

Han har fået sin procentdel af de mange indbringende klubskifter, han har forhandlet på plads for danskeren som spiller og træner i over to årtier.

Tutumlu er fodboldagent, og tilmed i eget verdensbillede 'en af verdens førende', som det engang fremgik af hans aktuelt utilgængelige hjemmeside.

Plettet omdømme
Han opererer i sagens natur helst uden for offentlighedens søgelys, uden at det gør hans metier til en lyssky affære.

At være fodboldagent og manager er en legitim beskæftigelse.

Men Tutumlu har et plettet omdømme. Han bliver kaldt gangster og endog kriminel, når man spørger sig for i fodboldverdenen, men dokumentationen har manglet.

Måske har dagbladet Politiken leveret beviset med den opsigtsvækkende historie om Tutumlus ulovlige gevinster i forbindelse med Swanseas indkøb af spillere, da Laudrup var manager i klubben.

Annonce:

Over 30 millioner kroner skal Tutumlu have scoret på syv spillerhandler. Godt arbejde af en kompromisløs fodboldkøbmand? Eller et snedigt udført svindelnummer, som kun ved tilfældighedernes spil er afdækket? Det må tiden vise. Tutumlu har indtil nu ikke forholdt sig til anklagerne, mens Laudrup pure har afvist kendskab til noget ulovligt.

Tutumlu har indkasseret over 30 millioner kroner på syv spillerhandler. Foto: Lars Poulsen
Tutumlu har indkasseret over 30 millioner kroner på syv spillerhandler. Foto: Lars Poulsen

Uhellig alliance
Forbindelsen mellem de to har i årevis undret iagttagere i sporten. Ekstra Bladets fodboldreportere har i Tutumlu mødt Laudrups diametrale modsætning. Den velopdragne elegantier, den pæne og ordentlige nationalhelt, har slået følgeskab med en bulldog, en kamphund.

Bayram Tutumlu er konfliktsøgende, temperamentsfuld mand, som ikke kun på Twitter taler med versaler, lyder en karakteristik.

Ofte udstyret med to-tre-fire mobiltelefoner, som ringer i kor, fremstår han som en travl, ombejlet forretningsmand med 1000 jern i ilden.

På sin virksomheds Facebook-side poserer han på billeder sammen med fodboldstjerner og andre kendisser. På profilbilledet har han den tidligere hollandske landsholdsspiller Ronald Koeman ved sin side.

Annonce:

Hollywood-skuespilleren Antonio Banderas lægger på et andet billede kammeratligt armen om Tutumlus skulder, og googler man den tyrkiske agent, dukker billeder frem af ham sammen med Diego Maradona, José Mourinho, Sepp Blatter. Og selvfølgelig Michael Laudrup, som synes at være hans næreste ven.

- Jeg betragter Michael som en af mine mest fortrolige. Jeg er villig til at ofre alt for ham, sagde Tutumlu engang til BT.

Koeman bragte dem sammen
De fik papir på hinanden i 1993. Da havde Tutumlu været i gang som fodboldagent i et par år på opfordring fra Koeman. Hollænderen inviterede Tutumlu med i en kortklub i FC Barcelona.

Dér, over et spil kort, lærte tyrkeren blandt andre Laudrup at kende.

Tipsbladet fortalte i et portræt af Tutumlu for snart ti år siden, at han lærte Koeman at kende, da han solgte ham en stor Mercedes. Faktisk solgte han i de år 500 Mercedes'er til professionelle fodboldspillere i Spanien, lød det i portrættet. En født sælger, må man konstatere.

I 1994 slog han sit navn fast som manager, da han forhandlede Laudrups opsigtsvækkende skifte fra Barcelona til Real Madrid på plads.

Annonce:

Siden er han tilsyneladende flydt med pengestrømmen uanset hvilken retning, den har taget. Flere gange har den ført ham ud i kontroverser, som har efterladt skjolder på omdømmet.

Han var mistænkt for svindel, da Laudrup i 1997 skiftede fra Vissel Kobe i Japan til Ajax Amsterdam og pludselig i en periode var registreret som spilleberettiget i en tredjedivisionsklub i Bosnien. Det blev ved mistanken, som til gengæld stadig lever.

Og han stod centralt i sagen om tidligere FC Barcelona-præsident Joan Laporta, som i 2008 modtog over 20 millioner kroner i returkommission for en tvivlsom og stærkt kritiseret aftale med fodboldklubben Bunyodkor i diktaturstaten Usbekistan. Tutumlu sagsøgte Laporta for en andel af pengene, idet han hævdede, at det var hans fortjeneste, at aftalen overhovedet kom i hus.

Annonce:

Stort forretningsnetværk
Jagten på profit har drevet Tutumlu vidt omkring. Ud over sin fodboldforretning har han investeret i fast ejendom rundt om i Europa, og han driver et entreprenørfirma i Irak. Desuden driver han sammen med sin bror flere Burger King-restauranter, skrev Fyens Stiftstidende i et portræt af Tutumlu i 2007.

Fodbolden, hævder Tutumlu, beskæftiger han sig med for sin fornøjelses skyld, forstår man på et interview i Jyllands-Posten ligeledes fra 2007.

- Du må altså huske på, at jeg ikke gør det her for penge. Jeg har alle de penge, jeg skal bruge i forvejen. Jeg gør det for at hjælpe mennesker, jeg godt kan lide, sagde Tutumlu.

- Jeg er ikke en agent eller en rådgiver eller en klubmand eller en spillermand. Jeg er Bayram Tutumlu.

Tager hævn over rivalen: Se Liverpool-stjernens bizarre klausul

Skatte-skandalen ruller: Laudrup-agent tjente formue på Swansea

Efter millionfusk: 'Ingen vil associeres med sådan en person'

Trods mulig skattesnyd: 'Ingen konsekvenser for Ronaldo'

Agentens svindelsager afsløret: Her er Laudrups reaktion

Ronaldo taget med underbukserne nede - gemmer milliard i skattely

Her scorede Tutumlu kassen

Syv handler gav en gevinst på op mod 32,3 millioner kroner. Bayram Tutumlus arbejde i kulissen, mens Michael Laudrup var i Swansea, har været et særdeles lukrativt foretagende. Her følger oversigten over de indbringende aftaler.

Chico Flores (Swansea-aftale indgået juli 2012)
Ifølge oplysningerne fra Football Leaks er der foretaget en delingsaftale mellem Flores’ spilleragent og Tutumlu, som betyder, at 162.500 euro (ca. 1,2 mio. kr.) af det samlede agenthonorar på 500.000 euro (ca. 3,7 mio. kr.) skulle gå til Tutumlus selskab IBTD International.

Pablo Hernández (Swansea-aftale indgået august 2012):
Den spanske stjernes kontraktoplysninger viser, at Hernández indgik en personlig aftale med Tutumlu som del af aftalen. De fortrolige dokumenter fra Football Leaks viser, at Tutumlu senere sender en regning til Pablo Hernández på 279.651,67 euro (ca. 2,1 mio. kr.).

Roland Lamah (Swansea-aftale indgået januar 2013:
Tutumlu scorer angiveligt et engangsbeløb på 198.000 euro (ca. 1,5 mio. kr.), da Lamah indgår en lejeaftale, der sender ham til Swansea i halvandet år med mulighed for forlængelse. Det sker, da Laudrups agent har en fast aftale med agenturet Promoesport - som har Lamah på sin klientliste – om, at 66 procent af alle agenthonorarer skal gå til Tutumlu.

José Cañas (Swansea-aftale indgået januar 2013):
Swansea indgår i januar indgår en forhåndsaftale med Betis-spilleren om, at overgangen gennemføres om sommeren som en fri transfer. I den forbindelse indgår klubben en kommisionsaftale med Cañas’ agent om, at denne skal have 2,5 mio. euro, hvis aftalen effektueres. Dernæst indgår Tutumlu en aftale med spilleragenten, der sikrer ham 1,47 mio. euro (ca. 10,9 mio. kr.) samt muligheder for yderligere indtjening ved eventuelt videresalg.

Alejandro Pozuelo (Swansea-aftale indgået februar 2013):
Også her nyder Tutumlu godt at sin aftale med Promoesport. Agenturet garanteres 2,5 mio. euro, da Pozuelo i januar indgår en forhåndsaftale om at skifte på en fri transfer til Swansea den følgende sommer. Heraf går 66 procent af beløbet til Tutumlu, der altså scorer ca. 12,3 mio. kr.

Álvaro Vázquez (Swansea-aftale indgået august 2013):
Tutumlu indgår aftale med Getafe om, at han skal have 15 procent af 1 mio. euro, som er beløbet, Swansea betaler for at leje spilleren. I februar 2014 overføres 150.000 euro (1,1 mio. kr.) til Tutumlus selskab BIT Consulting FZE i de Forenede Arabiske Emirater.

Ben Davies (Swansea-aftale indgået september 2014):
En aftale med Davies’ spilleragent betyder, at Tutumlu får ret til 67 procent af alle agent-indtægter, der vedrører den walisiske back. Da Swansea forlænger med Davies i januar 2014 og siden sælger profilen til Tottenham, giver det spilleragenten mindst 500.000 pund, hvorfor Tutumlu alene på baggrund af denne handel står til at have krav på 335.000 pund.

Kilde: Politiken

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: