Har brug for din hjælp: Eriksen-perle kan blive årets mål

Den danske landsholdsstjerne smukke scoring i playoff-kampen mod Irland er blandt de 11 mål, som kæmper om at blive sidste sæsons bedste i UEFA-regi

Christian Eriksens første scoring i Danmarks 5-1-sejr i Irland kan blive årets mål - men han har brug for din stemme. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksens første scoring i Danmarks 5-1-sejr i Irland kan blive årets mål - men han har brug for din stemme. Foto: Lars Poulsen

Christian Eriksen havde intet stort VM, men måden, han skød Danmark til Rusland på, glemmer vi ikke.

Det gør de næppe heller i Irland. Tottenham-spilleren scorede hattrick i den afgørende playoff-kamp i Dublin, og hans første scoring den regnvåde november-aften kan blive årets mål i UEFA-regi i sæsonen 2017/18.

Det var et kontraangreb af ypperste klasse, som Eriksen afsluttede med at sende bolden iskoldt ind bag en prisgivet Randolph i det irske mål.

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, står for kåringen, og foreløbig er Christian Eriksens perle blandt de 11 nominerede scoringer.

Prisen uddeles ud fra en afstemning på UEFA's hjemmeside, men de nominerede har UEFA selv valgt.

Ét mål fra hver af de 11 UEFA-turneringer er blevet udvalgt, og Christian Eriksen scorede altså - ifølge UEFA - det bedste mål i den europæiske del af VM-kvalifikationen i sidste sæson.

Den 26-årige dansker er i fornemt selskab. Cristiano Ronaldos saksesparksmål mod Juventus i Champions League-kvartfinalen er også blandt de 11 kandidater, der også inkluderer flotte scoringer fra futsal.

Det er fjerde gang, at UEFA skal uddele prisen. For et år siden snuppede Mario Mandzukic titlen, mens Lionel Messi vandt i både 2015 og 2016. Du kan se samtlige 11 scoringer og afgive din stemme her.

Vinderen offentliggøres 27 august.

Dem kæmper Christian Eriksen imod

De 11 nominerede til UEFA's Goal of the Season

Lucy Bronze (Lyon-Manchester City, 1-0, 29. april 2018) - UEFA Champions League (Kvinder)

Olga Carmona (Schweiz-Spanien 0-2, 21. juli 2018) - UEFA U19-EM (Kvinder)

Elisandro (Sporting CP-Inter FS, 2-5, 22. april 2018) - UEFA Futsal Cup (Mænd)

Elliot Embleton (Turkey-England, 2-3, 17. juli 2018) - UEFA U19-EM (Mænd)

Christian Eriksen (Irland-Danmark, 1-5, 14. novemeber 2017) - UEFA European Qualifiers (Mænd)

Paulo Estrela (Porto-Beşiktaş 5-1, 13. september 2017) - UEFA Youth League (Mænd)

Eva Navarro (Tyskland-Spanien 0-2, 21. maj 2018) - UEFA U17-EM (Kvinder)

Dimitri Payet (Marseille-Leipzig, 5-2, 12. april 2018) - UEFA Europa League (Mænd)

Gonçalo Ramos (Slovenien-Portugal 0-4, 7. maj 2018) - UEFA U17-EM (Mænd)

Cristiano Ronaldo (Juventus-Real Madrid 0-3, 3. april 2018) - UEFA Champions League (Mænd)

Se også: Eriksen må vente: Problemer udskyder stor Tottenham-dag

Heung-Min Son skal spille Asian Games med Sydkorea, så Christian Eriksen må undvære sin sydkoreanske holdkammeret i en måneds tid. Foto: Reuter/Ritzau Scanpix Sport og Spil Analyse: Sandhedens time for Eriksen og Tottenham

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere