Har ikon-status i klubben: Nu vender dansker hjem

Lasse Vibe har ikon-status i IFK Göteborg, nu kommer han retur efter et mindre vellykket år i Kina

Har Lasse Vibe stadig en rolle at spille på landsholdet? Producer: Martin Lorentsen

Han blev topscorer i IFK Göteborg i 2014 med 23 sæsontræffere og opnåede i den forbindelse kult-status i den svenske traditionsklubklub.

Nu vender Lasse Vibe hjem til IFK Göteborg efter et mindre vellykket ophold i kinesisk fodbold her i 2018.

Den 32-årige angriber blev præsenteret på et pressemøde kl. 14.00.

Valget stod mellem et par norske klubber eller IFK Göteborg. Da transfervinduet natten til tirsdag lukkede i Norge, var IFK Göteborg den mest oplagte mulighed for danskeren.

Den 32-årige angriber opnåede status på niveau med Glen og Tobias Hysen i den tidligere svenske storklub. Det gjorde han, fordi han var topscorer i Allsvenskan i 2014 med 23 træffere.

Han kom til klubben i 2013 fra SønderjyskE. Han scorede blot to mål den første sæson, men siden eksploderede populariteten altså med 23 sæsontræffere den følgende sæson. Siden scorede han blot seks gange i 2015 i en sæson, hvor han var en del skadet.

Siden Lasse Vibe brød kontrakten med den kinesiske klub Changchun Yatai, har han været på topprioritet i IFK Göteborg. Svenske kilder siger til Ekstra Bladet, at Lasse Vibe fik en økonomisk kompensation på tre mio. kr. med sig fra Kina, da aftalen blev ophævet.

Lasse Vibe har underskrevet en kontrakt på ét år med option for yderligere ét år i IFK Göteborg.

Der er udsigt til en svær sæson i IFK Göteborg, spår svenske eksperter, der ikke vurderer truppen til mere end en midterplacering. Sæsonpremieren forleden gav bestemt ikke forhåbninger om noget stort. IFK tabte 1-3 til oprykkerne fra Eskilstuna.

Vibe har også optrådt for engelske Brentford. Her scorede han 36 mål i Championship over tre sæsoner.

Se også: Glemt dansker på vej hjem til Europa

Se også: Lasse Vibe åbner kinesisk målkonto
15 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere