Når Bayern München torsdag aften spiller VM-finale for klubhold mod mexicanske Tigres, så bliver det med et begrænset antal tilskuere på stadion.
Sådan var det også i semifinalen mod egyptiske Al Ahly, hvor 12.000 tilskuere var på plads. Det var dog fremskridt for Bayerns dobbelte målscorer Robert Lewandowski, der ellers er blevet vant til helt tomme stadions.
- Det var et dejligt øjeblik. Jeg havde næsten glemt, hvordan det var at spille med tilskuere, siger Lewandowski ifølge Kicker.
- Men man kunne godt mærke, at det stadig ikke var stemningen fra Bundesligaen eller Champions League.
- Jeg håber, at situationen bliver bedre og langsomt kommer tilbage til, hvordan det var før coronavirus, siger Lewandowski.
Bayern München vandt seneste klub-VM i 2013, hvor Raja Casablanca blev slået med 2-0 i finalen.
Ser man på de seneste 13 VM-finaler, så er sejren gået til Europa de 12 af gangene. Kun Chelsea i 2012 blev besejret - dengang af brasilianske Corinthians, der vandt 1-0.
Ellers har Liverpool, Real Madrid, Barcelona, Bayern, Inter, Manchester United og Milan alle sikret europæisk triumf.
Dansker skaber overskrifter: Smider stjerne ud af truppen
Indrømmer dansk kortslutning: - Vi laver alle fejl
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.