Her er Blatters skandaler

Joseph 'Sepp' Blatters ry er ofte blevet ramt af pletter. Gang på gang har han dog mestret af vaske dem af sig

Blatter siger stop. Se det her. (Video: AP)

Schweiziske Joseph 'Sepp' Blatter kom til magten i FIFA i 1998, da han vandt over den tidligere svenske UEFA-præsident Lennart Johansson efter uenighed om valgresultatet. Og lige siden har han siddet på posten, fulgt af skandaler, kontroverser og beskyldninger bestikkelse.

Derudover har han tiltrukket sig negativ opmærksomhed for uheldige udtalelser, som da han sagde, at latin-amerikanske lande ville bifalde fodboldspilleren John Terrys utroskab, at racisme på fodboldbanen ville kunne løses med et håndtryk, samt da han afbrød et minuts stilhed for den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela, der var død dagen før, efter blot 11 sekunder.

Sepp Blatter giver hånd til Nelson Mandela under VM-finalen i 2010 i Sydafrika. Foto: AP
Sepp Blatter giver hånd til Nelson Mandela under VM-finalen i 2010 i Sydafrika. Foto: AP
 

Da Sepp Blatter stillede op som FIFA-præsident i 2002, var det under beskyldninger om bestikkelse. Farah Addo, tidligere vicepræsident for det afrikanske fodboldforbund CAF, anklagede i den engelske presse Sepp Blatter for at have bestukket ham med 100.000 dollars, for således at sikre sig Farah Addos stemme tilbage under valget i 1998.

I 2007 genopstillede han til valget og vandt. Der var nemlig ingen modkandidater.

Den 63-årige Mohammed bin Hammam fra Qatar havde støttet Sepp Blatters præsidentkampagner i både 1998 og 2002, men stillede selv op som Blatters modkandidat i 2011 - der var kommet ondt blod mellem de to gamle venner. Bin Hammam endte nemlig med at trække sig lige inden valget på grund af beskyldninger om bestikkelse. Den 63-årige blev udelukket fra forbundet, og Sepp Blatter kunne igen stå som sejrherre uden modkandidater.

Sepp Blatter (tv) giver hånd til Mohammed bin Hammam i 2009. Foto: AP
Sepp Blatter (tv) giver hånd til Mohammed bin Hammam i 2009. Foto: AP

En kontrovers om lukrative kontrakter om tv-rettigheder i forbindelse med VM i fodbold ramte Sepp Blatter i april 2012. En rapport fra Europarådet slog fast, at den nu afgående FIFA-præsident umuligt kunne have været uvidende om store summer, der var blevet udbetalt til højtstående FIFA-medlemmer.

Da FIFA valgte Qatar som vært for VM i fodbold i 2022, fløj beskyldninger om bestikkelse hurtigt gennem luften. Kritikerne forstod ikke valget af Qatar, både fordi varmen om sommeren kan nå op på 50 grader, og fordi landet ikke overholder menneskerettighederne.

Sepp Blatter blev i 2013 frikendt for alle forseelser i forbindelse med anklager om, at FIFAs tidligere marketingpartner - det konkursramte International Sports and Leisure, ISL - skulle have betalt store summer til flere FIFA-officials. I en efterfølgende udtalelse sagde Blatter, at han havde 'ingen tvivl om, at FIFA, takket være en reform af organisationens styring, som (Blatter) foreslog, nu har de mekanismer og midler til at sikre, at et sådant problem ikke opstår igen.'

Sidst men ikke mindst blev 14 FIFA-officials anholdt i maj af det amerikanske FBI. Anklagerne lød blandt andet på bedrageri, afpresning og hvidvaskning af penge. Syv blev anholdt på Hotel Baur au Lac i Zürich 27. maj, hvor de var i gang med at forberede sig til FIFA's 65. kongres.

Det var også ved denne kongres af Sepp Blatter vandt præsidentposten for femte gang. Prins Ali Ben Hussein havde kort forinden valget trukket sit kandidatur.

Ingen anklager mod Schweizeren er nogensinde blevet bevist.

Sepp Blatter klapper efter han vandt posten som FIFA-præsident for femte gang i streg. Foto: AP
Sepp Blatter klapper efter han vandt posten som FIFA-præsident for femte gang i streg. Foto: AP
 

1 af 2 
2 af 2 
1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere