Høvlet ned for forslag: Nu nærmer kontroversielle fodboldregler sig

Nu kan et sæt omdiskuterede og kontroversielle fodboldregler måske være på vej ind i sporten. Fodboldens lovgivere, IFAB, skal mødes og debattere, hvad der skal ske med det gule kort, og hvordan brok til dommerne skal straffes

Nu kan Gareth Balle og alle de andre professionelle fodboldspillere rundt omkring i verden måske snart blive ramt af nye, kontroversielle regler. Foto: AP/Francois Mori.
Nu kan Gareth Balle og alle de andre professionelle fodboldspillere rundt omkring i verden måske snart blive ramt af nye, kontroversielle regler. Foto: AP/Francois Mori.

Fodbolden har over tid udviklet sig hurtigere, end Cristiano Ronaldo kan løbe 100 meter.

Engang var der ingen offside, markeringsspray eller målteknologi. Men det var dengang.

Nu kan et par nye, omdiskuterede og stærkt kontroversielle fodboldregler måske snart finde vej til grønsværen over alt på fodboldkloden.

For 3. marts skal fodboldens lovgivende magt, The International Football Association Board (IFAB), blandt andet diskutere, om et gult kort skal give en midlertidig udvisning, en såkaldt 'sin bin'. Samtidig kommer dommerbrok på dagsordenen.

Her tænkes der på, om det skal gøres til en regel, at kun anføreren må henvende sig til dommeren under en kamp. For det har været en succes i rugby-sporten.

Onsdag offentliggjorde IFAB deres dagsorden for det kommende stormøde, som finder sted på Wembley i London.

- Som en del en række ændringer vil forslaget om midlertidig udvisning for gult kort (sin bins) blive overvejet efter en række test af den regel i UEFA's udviklingsturneringer (særligt tilrettelagte, internationale turneringer på U15- og U16-niveau, red.) de seneste tre år, lyder det ifølge Daily Mail fra IFAB.

Gælder først amatørerne
Tanken er ifølge IFAB, at reglen skal gælde over hele kloden for junior- og senior-hold på amatørniveau.

Men det kan ifølge BBC's Richard Conway meget vel sprede sig til den professionelle del af fodbolden inden for få år. Det skriver han i tweetet herunder:

IFAB er samtidig tændt på idéen at give anføreren en fremtrædende rolle på banen, når der skal kommunikeres.

- Særligt fokus vil blive lagt på anførerens rolle, og hvordan hans/hendes ansvar kan blive øget som en del af muligheden for at forbedre disciplinen og skabe bedre kommunikation mellem spillere og dommere, lyder det ifølge Daily Mail fra fra IFAB.

Med andre ord; der lægges op til at kun anføreren må henvende sig til dommeren under en kamp. Ellers vanker der en straf.

Legenden blev upopulær
Det kontroversielle forslag om indførelsen af 'sin bins', når det gule kort gives, er ikke nogen nyhed i sig selv. I midten af januar bragte den tidligere stjerneangriber og nuværende tekniske direktør i FIFA, Marco van Basten, det forslag i spil.

Hollænderen skabte både harme og hovedrysten på sociale medier, da han blandt andet foreslog, at fodbolden skal 'revolutioneres' med nye regler som ingen offside, sin bins og straffespark, som udskiftes med dribling med bolden fra midten og efterfølgende afslutning.

De forslag var få enige med Van Basten i.

Men nu er det altså tættere på sin tilblivelse, end man måske lige havde troet.

Se også: Forrykket magtbalance? Premier League skrev transfer-historie

Se også: Succes-svensker ny landstræner i Norge

Se også: Bendtner ude i kulden: Bænkevarmer og nye rivaler på holdet

Se også: Du milde kineser! De blev januars ti dyreste

Også FIFA har regelændringer på vej - nu skal VM have deltagelse af 48 hold:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere