Holdkammerat hylder Sviatchenko: Han bliver en stor spiller

Erik Sviatchenko har kun spillet i Celtic i et halvt år, men han har allerede sat et aftryk i Skotland, hvor der er roser til den danske forsvarsspiller

Erik Sviatchenko er faldet godt til i Skotland. (Foto: PA Photos)
Erik Sviatchenko er faldet godt til i Skotland. (Foto: PA Photos)

Han er ikke en del af landsholdet, der er i Japan for at spille to testkampe, men i Skotland er de begejstrede over det, danske Erik Sviatchenko har leveret for de skotske mestre Celtic.

Danskeren kan med rette se tilbage på en halvsæson, hvor han har været med til at løfte Celtics forsvarsspil, og hvor han er blevet fast mand for en klub, der i næste sæson skal forsøge at spille sig i Champions League.

Sviatchenko skiftede i januar fra FC Midtjylland til Celtic, og danskeren skulle kun bruge et halvt år i Celtic på at blive kåret til Skotlands bedste forsvarsspiller af mediet The Scotsman.


Og det er ikke kun medierne i Skotland, der er vilde med den 24-årige forsvarsspiller fra Danmark. Også en mand, der spiller med og ved siden af Sviatchenko er imponeret.

- Da han skiftede til Celtic, havde vi som hold nogle problemer, men han gik straks ind og viste, at han er en meget professionel fodboldspiller, der altid giver sig 100 procent i både kampe og træning, siger den svenske holdkammerat Mikael Lustig til tipsbladet.dk og forklarer:

- Han bliver en stor spiller.

Sviatchenko kaldes blandt andet for 'den bedste midtforsvarer i skotsk fodbold' af et skotsk medie. (Foto: Polfoto/Danny Lawson) Skotland - 21. maj. 2016 - kl. 14:22 Hylder Sviatchenko: 'Ligaens klart bedste'

En dansker og en svensker i samme klub giver også den 29-årige Lustig mulighed for at gøre Sviatchenko opmærksom på, at det svenske landshold slog det danske ud af playoff til EM, så det er Sverige, der spiller med i den store slutrunde, og ikke Danmark. Men Lustig har været god ved sin holdkammerat, fortæller han, og det har han i sinde at fortsætte.

- Du ved, nej. Jeg har ikke sagt noget, for vi slog jo Danmark på banen, så jeg har ikke kørt for meget på ham, siger Lustig, der nu i stedet er dybt i forberedelserne til EM.

Erik Sviatchenko er gået på sommerferie, mens Mikael Lustig nu forbereder sig til sommerens EM-slutrunde i Frankrig. Søndag spiller Sverige sidste testkamp mod Wales, efter holdet i mandags spillede 0-0 mod Slovenien i Malmø.

Når de to vender tilbage efter ferie, bliver det med ny manager i form af Brendan Rodgers, der har overtaget efter Ronny Deila.

Erik Sviatchenko har etableret sig som en stamspiller på Celtics hold. (Foto: All Over Press)
Erik Sviatchenko har etableret sig som en stamspiller på Celtics hold. (Foto: All Over Press)
 

Se også: Zanka efter stormfuld sæson: Folk kan ikke opføre sig ordentligt

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere