Holdkammerater gift i luksuspalads

I sommer vandt de VM-guld i fodbold sammen for USA. Nu er Ashlyn Harris og Ali Krieger blevet gift

Landsholds- og klubkammeraterne Ashlyn Harris og Ali Krieger har sagt 'ja' til hinanden. Foto: Birdie Thompson/Ritzau Scanpix
Landsholds- og klubkammeraterne Ashlyn Harris og Ali Krieger har sagt 'ja' til hinanden. Foto: Birdie Thompson/Ritzau Scanpix

De to fodboldstjerner mødte hinanden på det amerikanske landshold for ti år siden og har været kærester siden da.

I begyndelsen holdt de forholdet hemmeligt i frygt for, hvordan fansene ville reagere. Da de afslørede forelskelsen, blev de dog mødt af kærlighed og accept, ifølge den ene halvdel af parret, Ashlyn Harris.

34-årige Harris og 35-årige Ali Krieger blev forlovet tilbage i marts, og i lørdags blev de gift.

Det hele foregik på det overdådige palads Vizcaya Museum & Gardens i Miami.

- Det var det her slags middelhavsslot lige ved vandet, denne her europæiske vibe, som vi gik efter, fortalte Ali Krieger til People Magazine inden brylluppet og indrømmede, at de begge var forelskede i stedet, straks de så det.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: DEA / W. BUSS/Getty Images
Foto: DEA / W. BUSS/Getty Images

Ashlyn Harris og Ali Krieger blev gift på det luksuriøse palads. Foto: Jeff Greenberg/Getty Images
Ashlyn Harris og Ali Krieger blev gift på det luksuriøse palads. Foto: Jeff Greenberg/Getty Images



Bryllupskagen havde lag af orange, gul, grøn, blå og lilla. De havde valgt regnbuensfarver for at symbolisere retten til ægteskab med en fra samme køn.

Det gifte par har begge vist kærligheden frem på sociale medier, og det er der en helt bestemt grund til.

- Det er spændende at have denne type platform og denne type synlighed til at blive set som et lesbisk par samt blive accepteret og vigtigheden af det, siger Ashlyn Harris.

Verdens bedste med til brylluppet
Flere af parrets holdkammerater fra det amerikanske landshold, som de vandt VM-guld med i sommer, var med til festen.

Den nuværende Ballon d'Or Féminin-vinder Megan Rapinoe var en af gæsterne til brylluppet, mens Alex Morgan, verdens bedste kvindelige spiller i 2019, ifølge FIFA, også var med til at fejre de lykkelige omstændigheder.

Det nygifte par, der også er klubkammerater i Orlando Pride, ved endnu ikke, hvor bryllupsrejsen går ind, men vil begge gerne bo i en lille hytte på vandet på Maldiverne eller Bora Bora.

Den romantiske rejse får de dog først tid til efter OL til sommer, hvor USA stadig har mulighed for at deltage...

Ikke langt fra det overdådige palads, hvor brylluppet blev holdt, har Caroline Wozniacki og manden David Lee købt en luksuslejlighed. Den ligger på øen Fisher Island lidt uden for Miami. Se billederne af den lækre lejlighed HER.  

Se også: Hædrer kontroversiel homo-hader: - Fuld af lesbiske

Se også: Han er en 'øjenåbner for homoseksuelle'

Se også: Lesbisk boom - springer ud på stribe

Foto: Linda Johansen Sport og Spil Tv-vært afslører grufuld periode: Havde en stalker

Kristina Kristiansen ved rigtig meget om håndbold og kan se muligheder på banen.
Uden for er hun mere den, der spreder humør, hvor der er behov for det. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mulle sprang ud som lesbisk på sms: Så kunne jeg stoppe med at lyve

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere