- Åbner først for tilskuere, når der er en vaccine

Hollandsk minister regner med, at der går mere end et år, før der igen kan komme tilskuere på stadion

Ajax skal vist ikke forvente meget opbakning på lægterne i laaaaang tid. Foto: Ritzau Scanpix
Ajax skal vist ikke forvente meget opbakning på lægterne i laaaaang tid. Foto: Ritzau Scanpix

I går, onsdag, meddelte den hollandske regering, at de agter at åbne for professionel fodbold i september, men det bliver efter alt at dømme ikke med tilskuere på stadion.

Hollands sundheds- og sportsminister, Hugo de Jonge, siger torsdag, at de først vil åbne for større begivenheder - hvilket indebærer fodboldkampe med tilskuere - når der er en vaccine for coronavirussen.

- Vi kan endnu ikke sætte en dato på, hvornår de større begivenheder kan åbnes, siger Hugo de Jonge ifølge vi.nl og tilføjer:

- Det er først muligt, når der er en vaccine, og ingen ved, hvor lang tid det vil tage. Vi håber naturligvis på snart, men et år eller mere er meget reelt.

I flere andre lande som Tyskland og Danmark er man begyndt at forberede sig på en genstart af de forskellige fodboldligaer, men også her bliver det i første omgang uden tilskuere.

Alle superligaklubber sender spillere på græs igen