Absurd dilemma: Kan sikre sin kommende klub oprykning

Den hollandsk træner Henk de Jong er havnet i kæmpe dilemma

Ajax fejrede for nogle uger siden mesterskabet i Doetinchem, hvor hjemmeholdet med træner Henk de Jong onsdag kan redde sig endnu en sæson i Æresdivisionen mod trænerens kommende klub Video: AP/IMG

Manges øjne er i disse dage rettet mod en vis Henk de Jong.

Det handler om en 54-årig fodboldtræner, der i 34 år har arbejdet med i hollandsk fodbold på forskellige niveauer.

Nu er han havnet i et kæmpe dilemma om 'vind eller forsvind', som vil blive løst onsdag aften, hvor Doetinchem lige som forleden vil komme i brændpunktet.

Henk de Jong er i nogle uger endnu træner for De Graafschap, der onsdag aften skal spille returkamp mod Cambuur fra den næstbedste række om en plads i Æresdivisionen.

Det er blevet en pikant sag, fordi Henk de Jong efter sommerferien skal tilbage og træne Cambuur, hvor han inden De Graafschap-tiden har været træner i seks sæsoner.

- Jeg stoler på min professionalisme, har Henk de Jong sagt til flere medier, som følger play off-kampene, som efter 1-1 forleden skal finde en afgørelse på De Graafschaps hjemmebane.

Cambuur fik udvist en nøglespiller i det første møde, så det ligner mest af alt, at De Graafschap kan forblive i Æresdivision, mens Henk de Jong efter sommerferien skal ned og være træner i den næstbedste række. 

- Der er ingen interessekonflikt, for jeg har ikke tænkt mig at sætte over styr, hvad jeg har opnået i de 34 år, hvor jeg har levet af at være træner, siger Henk de Jong, der i øvrigt har en 'halvdansk' målmand.

De Graffschaps mål passes af Nigel Bertrams, der godt nok er hollænder, men er udlejet af FCN.

Se også: Drømmemål: Schöne sikrer mesterskabet

Se også: Afviser Dolberg-snak: - Det er nonsens

Se også: FC Nordsjælland køber hollandsk målmand

1 af 2 FCN har lejet sin hollandske målmand ud til De Graafschap (Foto: FCN)
2 af 2 Ajax fejrede for nogle uger siden mesterskabet i Doetinchem, hvor hjemmeholdet med træner Henk de Jong onsdag kan redde sig endnu en sæson i Æresdivisionen mod trænerens kommende klub (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere